Fodertilsætningsstoffer hindrer ikke alene diarré efter zinkophør

Kan tilsætningsstoffer eller fodermidler alene erstatte zink, eller skal vi se mere bredt på diarré efter zinkophøret? Det var et af de interessante spørgsmål på det netop afholdt zink-topmøde i København.

På det netop afholdte zink-topmøde i København med mere end 450 deltagere, var der groft sagt to forskellige opfattelser af, hvordan zink skulle erstattes.

En gruppe hævdede, at et fodertilsætningsstof eller fodermiddel kunne erstatte zink fuldt ud og give lige så gode - eller bedre - resultater som med zink.

En anden gruppe hævede, at zinkophøret skulle løses gennem en bred vifte af managementtiltag.

Foder redder grisen

Den første gruppe var overvejende repræsenteret af firmaansatte.

For eksempel blev forsøg med tilsætning af enten AX3 fra Triple A, probiotika og gær-baserede stammer, tanniner fra akacie-træer eller harpiksprodukter fra fyrretræer præsenteret som produkter, der kunne erstatte zink og alligevel give lige så gode resultater,

Fælles for de fremlagte forsøgsdata var, at der var relativt få grise, typisk to-fire hundrede grise, i forsøget.

Mick Bailey, Bristol Veterinary School, påpegede i sit indlæg efterfølgende, at det er vanskeligt at overføre resultater fra en besætning til en anden, ikke mindst når der kun er få individer i forsøgsgruppen.

- Effektiviteten af et fodermiddel afhænger i høj grad af, i hvilken besætning det anvendes, og hvilken pasning der er i besætningen, sagde han.

Mick Bailey satte derved spørgsmålstegn ved, i hvor høj grad det giver mening at overføre resultater fra fodringsforsøg udført under kontrollerede forhold, for eksempel på en forsøgsstation, til praktiske forhold.

- Vi behøver store, åbne forsøg under forskellige produktionsforhold for at kunne afgøre, om disse fodertiltag har effekt, sagde Mich Bailey.

Paradigmeskifte

Et produkt i denne kategori adskilte sig markant fra de andre. Det drejer sig om de såkaldte antibodies, der hæfter sig til coli-bakterier i tarmen og derved forhindrer bakterier i at gøre skade i tarmen.

Virkningsmekanismen er dermed en helt anden end ved fodertilsætningsstoffer.

- Vi forventer ikke nogen form for resistens ved denne type produkter, sagde Sandra W. Thrane, Bactolife, i sit indlæg på mødet om antibodies.

Antibodies kan designes til at hæfte på specifikke coli-stammer, som måtte være et problem i en bestemt besætning.

Sandra W. Thrane mente selv, at metoden kan være et paradigmeskifte i bekæmpelsen af mavetarm-infektioner hos grise.

Management redder grisen

Modsat fodergruppen talte managementgruppen for, at zinkophøret krævede en bred indsats på flere områder. Gruppen var repræsenteret af personer med god kontakt til praktisk svineproduktion.

Dyrlæge Claus Heisel, LVK, og Jes Callesen, Danish Crown, slog på, at alle sider af pasningen skulle optimeres, når zink ikke længere var et sikkerhedsnet under produktionen.

- God management er mere effektiv og billigere end fodertiltag, fastslog Jes Callesen.

Diarréhæmmende foder koster typisk tre-syv kroner pr. gris, hvorimod tiltag omkring management kun koster en krone.

Faktaboks

Den danske tilgang har været at sætte ind på mange områder:

  • Foder: Lavt proteinindhold i de første to uger efter fravænning.
  • Fravænningsalder/vægt: Jo ældre og jo tungere, jo lettere fravænning og opstart efter fravænning.
  • Management: Grundig vask/udtørring, tidlig fodring i farestalden, sorter efter størrelse.
  • Hav styr på PCV2, PRRS, Lawsonia og influenza.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.