Full-line producent: Vi har fodret uden zink i to måneder - tre nye blandinger i brug

Blog fra grisebedriften: Thorben Agger har nu i to måneder fodret fravænningsgrisene med zinkfri foderblandinger fra Mollerup Mølle. Fornemmelsen er at tilvæksten falder lidt, men han mangler endnu at få syn for sagen på vægten.

Af Thorben Agger - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg har nu kørt med en zinkfri foderblanding til fravænningsgrisene fra Mollerup Mølle i to måneder, og det fortsætter jeg med i hvert fald frem til høst.

Der er i praksis tale om tre forskellige foderblandinger:
•    Plasma NoZink1 til pattegrise fra 5-6 dages alderen og frem til fravænning
•    Plasma NoZink2 i de første 12 dage efter fravænning
•    Master Vita Plusbenzo fra dag 12 til 26 efter fravænning

Jeg tror, det er en fordel, at vi nu kommer til at anvende foder fra samme leverandør både lige før og lige efter fravænning, så smågrisenes maver er vænnet til det nye foder efter fravænning. 

Efter vi har taget de nye foderblandinger i brug er den eneste ændring, der er sket, at smågrisenes diarré, som skyldes E. coli og som vi har haft lang tid i besætningen, er flyttet frem til dag 5-6 mod tidligere dag 19-20. Det skyldes formentlig, at vi ikke bruger zink længere.

Desuden ser vi for nogle grise lidt diarre efter 4-5 uger, som vi ikke behandler mod endnu. Min teori er, at det optræder hos de grise, som ikke har haft diarre efter dag 5-6 og derfor ikke er blevet behandlet med antibiotika.   

Jeg håber på, at vi kan skubbe smågrisenes diarré fra dag 5-6 til dag 8-9 ved at tildele en halv skovlfuld rapsstrøelse i pattegrisehulen for at stabilisere deres maver. Rapsstrøelse har vi før anvendt med succes til det formål. Dermed vil jeg være mere sikker på, at alle smågrise har fået diarré på det tidlige tidspunkt, og at alle bliver behandlet mod det.

Falder tilvæksten hos fravænningsgrisene?

Min fornemmelse er, at tilvæksten hos fravænningsgrisene i klimastalden er faldet lidt, efter vi er begyndt med at bruge zinkfri foder. Det er vurderet med øjnene, så det er selvfølgelig en usikker konklusion.

Jeg kan heller ikke se en udvikling i tilvæksten i den seneste e-kontrol, der dækker fra 1. januar til 31. maj. Den viser som gennemsnit en daglig tilvækst på 520 gram og en afgangsvægt på 33,5 kg. 

Vi har fået lavet vejehold for at måle på tilvæksten hos fravænningsgrisene, men vi har ved disse vejninger haft udfordringer med vægten, og jeg mener ikke det er helt valide tal, vi har fået. 

Jeg har i øvrigt ved hjælp af vægten fundet ud af, at tilvæksten først for alvor begynder i uge 2 i klimastalden. I den første uge er der stort set ingen tilvækst.

Desuden har vi et knæk med nulvækst på to dage ved skifte fra blanding 2 (tørfoder) til blanding 3 (vådfoder) i klimastalden. Jeg mener, det er billigst for os at have knækket ved 11-12 kg frem for, hvis overgang til vådfoder var en ekstra stressfaktor oven i flytning af grisene til slagtegrisestald.

Grise pr. årsso steget til 34,5

Den netop færdiggjorte e-kontrol for åres første fem måneder viser, at grise pr. årsso nu er oppe på 34,5, blandt andet på grund af et stigende antal levendefødte. I 4. kvartal 2021 var vi på 32 grise pr. årsso. Kuld pr. år er også steget fra 2,18 til 2,24.

Før saneringen i foråret 2019 lå vi på 35-36 grise pr. årsso, og der skal vi gerne op igen.

Dødeligheden har udviklet sig lidt forskelligt i den seneste periode.

So-dødeligheden har udvist en stigende tendens, men jeg har desværre ikke præcise tal for det.

Modsat er pattegrisedødeligheden faldt til 9,1 procent i årets første fem måneder mod 12 procent i snit for 2021. Set i bakspejlet kan det hænge sammen med, at vi fik konstateret prrs i besætningen i september, som vi nu er ved at have skubbet ud. Søerne har også malket rigtig godt i de seneste tre måneder,

I klimastalden er dødeligheden opgjort til 2,3 procent i årets første fem måneder mod 2,0 procent i 4. kvartal 2021. Jeg kan dog ikke få den positive udvikling til at passe med, at vi faktisk har aflivet flere brokgrise i den seneste periode - men måske er antallet af pludselige dødsfald så faldet. Vi er begyndt at notere dødsårsagen i klimastalden.

Hos slagtegrisene er dødeligheden faldet til 2 procent i årets første fem måneder. Pr. 1. januar ændrede vi opgørelsen til at gælde alle vores slagtegrise, hvor det før var separat for grise på hjemmeblanding og færdigfoder, og derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige.

Ændring af formalingsgraden giver pote

Fodereffektiviteten er i en positiv udvikling med et fald i forbruget til 2,67 FE pr. kg tilvækst. Det kan tilskrives, at vi skiftede til en finere formalingsgrad i februar ved skifte af foderleverandør. 

Helt konkret har jeg ændret kværnen fra 900 til 1.200 omdrejninger. Jeg havde frygtet, at det ville medføre mavesår hos grisene, men det har vi ikke set noget af. Konklusionen er, at jeg har gået med livrem og seler og burde have ændret på formalingsgraden tidligere.

Vi har haft nogle enkelte grise, der faldt fra og ikke voksede som de skulle. Det har vist sig, at det skyldtes for lav dosis af pcv2-vaccinen på grund af manglende vedligehold af udstyret til nålefri vaccination. Det blev opdaget for et par måneder siden ved at flasken ikke var tom, selv om den skulle have været det. Vi fik straks skiftet ”pistolen” og vi observere ikke problemet længere.

Den nye e-kontrol viser også, at faringsprocenten fortsætter stabilt omkring ca. 90. Det er på trods at, at vi jo i september fik konstateret prrs i besætningen, som vi dog ikke har observeret symptomer på noget tidspunkt. 

Jeg håber, at vi er ved at på skubbet prrs ud af besætningen. I marts viste blodprøver, at der kun var lidt prrs-antistof at finde hos grisene. De nye blodprøver her sidst i maj viser, at klimastalden er fri for antistof, mens der kun er lidt antistof at finde hos slagtegrisene.

Byg nok frem til høst

Kornet er jo rigtig dyrt for tiden, så jeg er glad for, at det ser ud til, at vi har byg nok frem til høst. Muligvis kommer jeg dog til at købe lidt hvede. 

Næste års forsyning af foderkorn står på marken i form af 90 hektar hvede, 15 hektar vinterbyg og 140 hektar vårsæd.

Vi har fået en god nedbørsmængde på ca. 50 mm den seneste måned, og det ser ud til at kun vinterhvede på sandjord, som udgør ca. 20 procent af hvedearealet, har fået et lille knæk af forårstørken. Vårbyg på sandjord er jeg lige begyndt at vande.

Faktaboks

Thorben Agger

  • Ejer af Ny Glarbjerg ved Lomborg i Vestjylland. Blogger til Svin Plus
  • Full-line produktion med 320 søer og årlig produktion af ca. 11.000 slagtesvin
  • Besætningen totalsaneret i foråret 2019
  • To rundbuestalde med 1.650 stipladser til slagtesvin indviet maj 2019
  • Indkøb af polte
  • Søer, smågrise og ca. 5.000 slagtesvin får tildelt hjemmeblandet foder. Ca. 6.000 slagtesvin er på færdigfoder
  • 290 hektar. Markplan til høst 2020 omfatter vårbyg, vinterhvede, frøgræs, vinterraps og havre

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.