Sjællandsk griseproducent har udfaset zink og øget effektiviteten i ét hug

Artiklen er publiceret første gang i oktober 2021

Af Jacob Drehn, svinerådgiver, VKST

Som langt de fleste ved er det slut med at bruge medicinsk zink som et hjælpende værktøj mod fravænningsdiarré i juni 2022.

En del griseproducenter er allerede begyndt begyndt på at arbejde med løsninger, som kan erstatte zinken i kampen mod fravænningsdiarré. 

Hos en producent på det vestlige Sjælland tegner sig et billede af, at det at udfase zink ikke nødvendigvis behøver at være lig med en nedgang i produktiviteten hos smågrisene.

Måske kunne det øgede fokus hos smågrisene ligefrem fremme produktionsresultaterne. 

Forsøg med dyrere foderkoncept

I staldene med en årlig produktion af omkring 20.000 smågrise blev det ved årets start, januar 2021, besluttet, at en løsning på udfodring med stop for tilsætningen af zink i fravænningsblandingen skulle findes inden skæringsdatoen.  

Herved var muligheden der stadig for at gå tilbage til basis og prøve på ny, hvis det skulle gå galt. 

I første omgang blev et noget dyrere foderkoncept afprøvet. Foderet uden zink viste sig i afprøvningen at kunne holde effektiviteten oppe samtidig med et uændret antibiotika-forbrug.

Observationerne i stalden hos de grise, som fik foderet, var positive, samtidig med vækst og dødelig var uændret.

Batchopgørelsen efterfølgende viste dog, at det dyrere foder ikke blev honoreret af produktionsfremgangen. Der blev dog anvendt en relativ lille andel af forsøgsgrisene, så en statistisk sikkerhed har der ikke været i denne forbindelse.

Dyrt foder erstattet af nye tiltag

Med relativ god tid til deadline blev det besluttet, at det dyre foder blev sat på pause, og der arbejdes i stedet med hvad der kan forbedres hos grisene for at hjælpe dem gennem den kritiske periode efter fravænning. 

De tiltag, som taget i brug i forvejen, så som vask, udtørring, daglig management mm. blev der ikke ændret ved. Det blev dog sat i system, så det bliver registreret at tingene bliver udført korrekt.

Derudover blev der iværksat flere helt nye tiltag:

• Kornrenser blev installeret inden møllen i foderladen.
• Den første af de fire blandinger til smågrise blev ændret til skåneblanding. 
• En ny vaccine blev iværksat samtidig, dog var denne mod lawsonia (injektion), og altså egentligt ikke tiltænkt nogen effekt mod fravænningsdiarré.
• Et ny type antibiotika blev anvendt mod den første diarré.

Egentlig ikke nogen banebrydende tiltag, men den samlede betydning skulle vise sin effekt.

Kvartalsrapport: Fremgang i effektivitet uden zink

Observationerne af personalet i stalden var, at behovet for første flokbehandling flyttede fra dag 14 til dag 3-4. Det vil sige, at grisene vejede 7-8 kg i stedet for omkring 10-11 kg.

Med andre ord: Mængden af antibiotika, der skulle bruges, var lavere.

Efter flokbehandling og frem til første foderskift blev der ikke ikke observeret diarré, men grisene voksede mere end før.

I uge 3-4 begyndte enkelte igen med diarré og derved at falde fra, men ved hurtig handling kom de med på beatet igen.

Effekten af vaccinen var fuldstændig, og alle udfordringer med lawsonia-diarré var forsvundet som dug for solen. 

Effekten var tydelig at se i stalden, og første kvartalsrapport slog fremgangen fast med syvtommersøm:

• Tilvækst gik fra 496 gram dagligt til 541 gram
• Foderforbrug fra 1,75FE pr. kg tilvækst til 1,64 FE pr. kg tilvækst 
• Dødelighed fra 2,3 til 1,4
• Næsten en halvering af antibiotika-forbruget 
• Og Ingen zink

Om effekten af ændringerne holder ved, vil tiden vise. Men resultaterne fra denne besætning taler for sig selv.