Soholder: Daglig tilvækst steg fra 500 til 600 gram med Unifeeder

Torben Havskov har både Unifeeder og mælkeanlæg på to af sine tre soejendomme. Han ser dem som to helt forskellige typer fodringsanlæg, der har forskellige fordele og begrænsninger, som man skal være opmærksom på.

Artiklen er første gang bragt i fagmagasinet SVIN, juni 2020

Der er ingen konflikt eller konkurrence mellem Unifeeder og et mælkeanlæg.

De to typer fodringsanlæg til pattegrise har forskellig funktion og supplerer snarere end konkurrerer med hinanden.

»Det er to forskellige typer anlæg, som kan noget forskelligt«, siger Torben Havskov.

Han har Unifeeder på alle sine tre soejendomme, der i alt tæller 4.500 søer, og har desuden mælkeanlæg på to af de tre ejendomme.


Så stor - eller rettere så lille - er udfodringerne med Unifeederen. Mængden justeres automatisk op, når grisene bliver ældre.

Gav løft i tilvækst 

På St. Vestergaard er der 2.350 søer. For nogle år siden købte han 550 Unifeedere til besætningen, så der var én i hver faresti.

Det gav et markant løft i tilvæksten efter fravænning, endda større end forventet.

»Vi steg fra 500 gram daglig tilvækst til over 600 gram og har fastholdt det niveau«, fortæller han på vej rundt i farestaldene.

Selvom Unifeederen hører til i farestalden, er det efter fravænning, han ser effekten.

Unifeederen udfodrer små portioner foder med to timers mellemrum fra kl. 06 til midnat.

Foderet lander på en gulvplade, hvor pattegrisene let roder i det og æder det.

Den hyppige udfordring sikrer frisk foder. Det er ifølge Torben Havskov én af de to åbenlyse fordele ved systemet.

Den anden store fordel er, at den udfodrer så tilpas små portioner, at der ikke går noget til spilde.

»Selv den dygtigste medarbejder vil øge tildelingen, når man ser, at der er spist op, men det fører tit til foderspild«, påpeger Torben Havskov.

Foderet, han bruger i Unifeederen, køber han hos Unitron, der også sælger Unifeeder. Det koster tæt på 10 kr. pr. kg. Det er ikke sjovt, hvis det forsvinder i gyllekummen.

»Men vi oplever faktisk ikke, at der er foderspild. De spiser op«, fastslår Torben Havskov.


Lettere fravænning

Foderforbruget ligger på 350 til 400 gram pr. pattegris før fravænning.

Når grisene via Unifeederen er vant til at æde tørfoder, er det en nem gris at fravænne, og det er en stor gevinst ved Unifeederen.

»Grisene har lært at æde tørfoder i farestalden og kommer derfor lettere gennem fravænningen. Det er helt andre grise at fravænne«, lyder hans erfaring.

Han forventer også, at det bliver relativt let at undvære zink til sin tid, fordi grisen er mere robust.

Han oplevede derimod ikke, at fravænningsvægten eller kuldvægten steg efter overgang til Unifeederen.

Det ser han til gengæld efter, at han for nylig fik monteret et mælkeanlæg. Et mælkeanlæg gør en forskel for soens egenfravænning og øger både fravænningsvægten og kuldvægten.

Mælkeanlægget gør derimod ikke fravænningen eller overgangen fra flydende til fast foder lettere.

»En mælkefodret gris er ikke let at starte op på tørfoder efter fravænning«, siger han.

Fravænningsvægten ligger omkring 6,5 kg, når de fravænnes dag 23 til 24.

Han understreger, at man ikke må spare på foderet til Unifeederen. Så får man ikke fuld gevinst af sin investering.

»Vi bruger nok den dyreste blanding, vi kan få, med både blodplasma og en god kvalitet mælkepulver«, siger han.

Samme konklusion er han kommet frem til omkring sit mælkeanlæg, nemlig at den dyreste blanding giver det bedste resultat.

For at undgå, at foderomkostningen løber løbsk, har han sat et loft på 10 kr. pr. gris for den samlede udgift af foder til Unifeederen og mælk til mælkeanlægget.

Indtil videre er den grænse ikke overskredet.

»Vi bruger mellem tre og tre en halv kr. til foder og omkring seks kr. til mælk«, fortæller han.

Begynder forbruget af mælk at stige, vil han ikke tøve med at lukke for anlægget de sidste dage før fravænning.

Værdi af tilvækst

Man kan diskutere værdien af 600 gram daglig tilvækst i forhold til 500 gram, men Torben Havskov er ikke i tvivl om, at der er værdi af en høj daglig tilvækst, for med stigende antal fravænnede grise pr. so er smågrisestaldene ofte flaskehalsen i en produktion.

»Hvis vi lå på 500 gram i stedet for 600, ville vi ikke have plads nok i vores smågrisestalde «, forklarer han.

Han har endda investeret i fire gennemløbsvægte fra hollandske Schippers, som står fast i de samme fire smågrisestier.

Her får han et præcist billede af tilvæksten i stalden og kan se effekten af for eksempel at blande grise sammen.
 

Emneord PLUS, Zinkfri

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.