Debat Debat & Meninger

Tilbage til debatten Login

Biodiversitet og naturplaner

Biodiversitet og naturplaner

Naturplan Danmark er regeringens samlede naturpolitik, der skal bidrage til at standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed inden 2020. Planen omfatter konkrete indsatser med henblik på at skabe rigere natur, hvor vilde dyr og planter trives – både i skovene, i det åbne land, på havet og i vores søer og vandløb. Det skal blandt andet ske ved at skabe store, sammenhængende og mere robuste naturområder og sikre den eksisterende natur bedre.

Naturplan Danmark følger op på FN’s og EU’s mål for biodiversitet i 2020 og er samtidig Danmarks officielle biodiversitetstrategi.

Regeringen har i foråret 2016 bebudet et ”serviceeftersyn” af den tidligere regerings Naturplan Danmark fra oktober 2014.

Det skal blive interessant at følge, om de borgerlige partier kan holde sammen om revideringen af biodiversitetsstrategien. Der er stadig et hængeparti med det konservative krav om yderligere kvælstofreduktion i forhold til de allerede aftalte i Miljø- og Fødevarepakken. Desuden har Det Konservative Folkeparti, der allerede har luftet krav om flere sammenhængende nationalparker, incitamenter for kommunerne til naturgenopretning og udlæggelsen af 50.000 hektar statsskov som uberørt skov, der skulle sikrer de bedste betingelser for biodiversiteten.

Baggrund

Vi har som nation en stærk forpligtelse til at tage vare på det naturgrundlag, vi giver videre til fremtidige generationer, men vi har også en praktisk interesse i at imødegå tabet af biodiversitet. Ikke mindst i lyset af de forventede klimaændringer er det nødvendigt, at livsformer med særlige egenskaber bevares. Det gælder tørkeresistente planter, husdyr som kan overleve under barske vilkår, eller planter, der kan tåle højere saltkoncentrationer eller som har en indbygget modstandskraft mod sygdomsangreb.

I Danmark er andelen af uberørte naturområder begrænset. Globalt set bliver der drevet landbrug på over 40 pct. af landjorden - i Danmark er andelen helt oppe på omkring 60 pct. mens omkring 13,5 pct. af landjorden henligger som naturområder.

Årsagen til at andelen af naturområder er mindre i Danmark end i de fleste andre lande er befolkningstætheden og udnyttelse af arealer, der er velegnede til landbrug. Landet er sammenlignet med mange andre lande uden de bjergområder, ørkener, sumpområder og andre udyrkbare naturtyper, der kunne trække andelen af naturarealer op.

Til gengæld ligger Danmark generelt højt i internationale sammenligninger af beskyttelsen af marine områder.

Bæredygtige produktionssystemer i landbrug, skovbrug og fiskeri er forudsætningen for den umiddelbare økonomiske aktivitet, men produktionssystemerne har tillige betydning for beskyttelsen af havene, skovene og andre sårbare økosystemer, der er afgørende for biodiversiteten.

Biodiversiteten - det at der er en stor variation i plante- og husdyrudvalget - og i det hele taget mangfoldighed i naturen - har ikke kun værdi i sig selv. Det er en afgørende forudsætning for, at vi har tilstrækkelige valgmuligheder, når der i fremtiden skal fremavles nye egenskaber, for at der findes tilstrækkeligt med sunde fødevarer til en verdensbefolkning, der vil vokse i den forudsigelige fremtid.

Vi er afhængige af få arter

Videnskaben har indtil videre identificeret omkring 1,4 mio. dyr og planter på Jorden, som vi alle i større eller mindre grad er afhængige af. I medierne omtales ofte prognoser, der forudser, at op til 1 mio. arter er på vej mod udryddelse. Én årsag kan være drivhuseffekten og den globale opvarmning, men aktiviteter som bosætning, byudvikling, anlæggelse af veje og den intensive udnyttelse af jorden til landbrug og skovbrug kan meget vel have en endnu større og umiddelbar negativ indflydelse på biodiversiteten.

Mange tror fejlagtigt, at der indgår en meget bred vifte af kulturplanter og husdyr i biodiversiteten i landbrug og fødevareproduktion. Kendsgerningen er, at menneskeheden er næsten totalt afhængig af blot 14 pattedyr og fuglearter. På planteområdet er afhængigheden endnu mere udtalt - hvede, majs, ris og kartofler forsyner os med halvdelen af vores vegetabilske energiforsyning.

Effektivisering contra biodiversitet

I Danmark har effektiviseringshensyn i det moderne, højteknologiske landbrug og andre forhold allerede i dag betydet en kraftig indskrænkning af biodiversiteten i landbruget. Det samme har om end i mindre grad gjort sig gældende i det moderne skovbrug.

Tungtvejende økonomiske hensyn tilskynder i dag landmændene til - sammenlignet med de såkaldte gode, gamle dage for få år siden - at anvende langt færre, og ofte de samme, højtydende arter af dyr og planter. Den umiddelbare fordel er naturligvis et større økonomisk udbytte for den enkelte landmand. I den globale sammenhæng betyder det, at fødevareproduktionen har været stærkt stigende i en grad, så vi i dag faktisk teknisk ville være i stand til at udrydde sulten i verden.

Der er ingen grund til at antage, at denne udvikling ikke vil fortsætte i Danmark - og snart overalt i kraft af globaliseringen. Den med rette berømmede ”grønne revolution”, der i 1970erne sikrede meget betydelige og velkomne stigninger i fødevareproduktionen i ulandene, var i høj grad baseret på systematisk udvælgelse af færre og højt ydende arter i kombination med massiv anvendelse af gødning og pesticider.

Biologisk mangfoldighed skal sikres

EU’s landbrugspolitik sikrer og forudsætningen for økonomisk støtte er at landbrugsdriften generelt er bæredygtig og lever op til moderne agro-økologiske principper. Desuden er der særlig støtte til mindre rentable produktionsformer, som i højere grad sikrer den biologiske mangfoldighed, miljøet, landskabelige og naturmæssige værdier. En væsentlig del af de såkaldte landdistriktsmidler fra EU’s landbrugspolitik bidrager således til et langsigtet mere bæredygtigt landbrug.

Politikken forudsætter, at der i befolkningerne er forståelse for, at landbruget må kompenseres for at afstå fra det normale og driftsmæssigt motiverede fokus alene på de størrelsesøkonomiske forhold.

Håndfaste lovmæssige reguleringer kombineres med tilskud til økologi og andre produktionsformer, sikring af merpriser på produkter, offentlige indkøbspolitikker, der sikrer bedre markedsadgang og støtte til eksportfremme m.v.

Omkostningen er umiddelbart udgifterne til en sådan støttepolitik, men tillige på sigt et uundgåeligt produktionstab. Disse omkostninger, der i Danmark alene vil være af økonomisk karakter og derfor måske politisk acceptable, kan i den globale sammenhæng få nok så alvorlige konsekvenser for fødevareforsyningen i mange ulande.

Landbruget kan forvalte forskelligheden

Globalt set bliver der drevet landbrug på over 40 pct. af landjorden - i Danmark er andelen helt oppe på omkring 60 pct. - og derfor har verdens bønder et særligt ansvar for biodiversiteten.

Det moderne konventionelle landbrug kan gennem anvendelsen af de rette dyrkningsteknikker, med skånsom jordbehandling, reduceret brug af pesticider, optimal gødskning m.v. opretholde den skrøbelige balance i forhold til de omkringliggende økosystemer.

Hverken dansk landbrug eller landmændene i ulandene har imidlertid mulighed for at forvalte ansvaret for biodiversitet og bæredygtighed alene.

Landmandens rolle som ansvarlig naturforvalter må understøttes

Derfor må alle landbrugspolitikker og udviklingsstrategier omfatte hensyn til landbrugets vigtige rolle som forvalter af biodiversiteten, og at alle er opmærksom på, at en understøttelse af den rolle kræver en indsats på mange fronter.

Det er således vigtigt, at miljø- og naturbegrundede regler og restriktioner på landbrugsdrift samtidig understøtter landmandens rolle som ansvarlig naturforvalter.

Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Det drejer sig om en betragtelig del af Danmarks areal, og den nuværende udformning af reglerne betyder, at landmænd tilskyndes til intensiv drift af arealer, der eller ville blive omfattet af §3-reglerne.

Der kan være behov for at revidere andre regler, der ikke er hensigtsmæssige og fremmende for ordentlig naturpleje.

Snart indleder Folketingets partier forhandlinger om ”et serviceeftersyn” af Naturplan Danmark, hvor et kernepunkt bliver at standse tabet af biodiversitet og definere de indsatser, der er brug for i den forbindelse.

Skov

Allerede i forbindelse med forhandlingerne om Fødevare- og Landbrugspakken blev det bebudet, at der ville være fokus på skovområdet.

Noget tyder på, at i forhold til biodiversiteten kan initiativer i skove have betydelig større effekt end initiativer i det åbne land. Langt flere arter vil kunne sikres såfremt arealer med statsskov udlægges som urørt skov.

Større fokus på skovene kan også bidrage til borgernes rekreative udbytte af naturen og derfor vil der også være fokus på at naturplan Danmark kommer til at omfatte mere bynær natur.

Bevarelse af den genetiske arv

Naturplan Danmark og andre initiativer er vigtige bidrag til at bevare biodiversiteten. Det er dog ikke sådan, at opgaven med at bevare vores genetiske arv tidligere blev ignoreret.

For 37 år siden tog Danmark og de andre nordiske lande et vigtigt initiativ med etableringen af Nordisk Genbank i Alnarp i det sydligste Sverige. Her ligger i lange rækker af helt almindelige dybfrysere små beholdere med frø af landbrugs- og havebrugsplanter fra hele Norden - og en del af deres vilde slægtninge - indsamlet igennem mange år. Og der er sikkerhedskopier fordelt på lagre bl.a. under fuldstændig sikre og stabile klimatiske forhold i en nedlagt kulmine på Svalbard.

I Ås i det sydligste Norge har Nordisk Genbank for Husdyr en stor viden om de nordiske husdyr. Dyrene findes i levende live på marker og stalde i alle de nordiske lande. Gamle racer, der ofte har været tæt på at uddø, fordi de ikke anvendes i moderne landbrug, men også nutidens racer.

I FN’s landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, og i andre internationale fora er der i de senere år foregået et intensivt samarbejde med sigte på at forbedre de enkelte landes muligheder for at bevare den genetiske arv. I forbindelse med dette samarbejde er der ligeledes en voksende international vilje til at bidrage økonomisk til ulandenes egne bevaringsaktiviteter, der trods alt giver forhåbninger om fremtiden.

 

Tilbage til debatten