Betalt indhold af Topdanmark

”Det værste sekund i mit liv”

Da Allan Jensen i september 2019 havde en ulykke med en væltet marksprøjte, gjorde det stort indtryk, og Allans håndtering af ulykken har vakt ros fra både forsikringsselskab og Dansk Miljørådgivning. I dag håber Allan, at hans historie kan hjælpe andre.

Den 18. september 2019 begav Allan Jensen sig ud for at sprøjte sine marker med ukrudtsmidlet DFF, men hvad der begyndte som en ganske almindelig morgen, skulle hurtigt vise sig at blive en af de dage, Allan Jensen aldrig glemmer.

”Midt i arbejdet fik jeg et opkald fra nogle mekanikere, som skulle kigge på en fejl på min såmaskine. De fortalte, at de stod nede på gården, som ligger ca. 5 km. væk, så jeg måtte afbryde arbejdet og tage ned og mødes med dem. Jeg kørte med min helt nye marksprøjte, som jeg ikke havde ret meget erfaring med, og derfor tænkte jeg ikke over, at den havde et højere tyngdepunkt end min gamle maskine, som også var lidt mindre. Som tidligere gjort kørte jeg skråt ned over en markkant, men nu med en plovfure, som resulterede i et stort bump og at maskinen tippede. Jeg kiggede bagud og så den falde om på siden. Det er det værste sekund i mit liv,” siger Allan Jensen og fortæller, at han i det øjeblik følte, at hele hans og familiebedriftens omdømme led et knæk.

Erfaring fra militæret kom til gavn

Da Allan Jensen kort efter var kommet sig over det store chok, vidste han, at det var altafgørende, at han agerede lynhurtigt. Og med sin erfaring fra militæret, var kun én tanke, der fløj gennem hans hoved; nemlig ”Det nytter ikke noget at give sig til at pibe – man skal handle sig ud af problemerne.”

”Jeg tænkte, at jeg skulle agere ligesom ved en hjerte-lunge-redning – det første step er altid at standse ulykken. Så da jeg kunne konstatere, at det sivede ud af et par huller ved tankens låg, skyndte jeg mig at stoppe det med nogle klude og et håndklæde, jeg rev i stykker. Der var også et hul fra tanken og frem til pumpens rørsystemer. Det var bag en afskærmning, som jeg ikke kunne nå ind til,” siger Allan Jensen og forklarer, at han desuden lynhurtigt fik gravet noget jord op, som skulle ligge og bremse spredningen af ukrudtsmidlet, der sivede ned ad en meget fastkørt markvej.

”Jeg fik også hurtigt ringet efter en medarbejder, der har en rendegraver, så han kunne komme og grave af. Og så ringede jeg efter min elev, som fluks kom ud med presenninger, så vi i en fart kunne få fjernet det jord, som allerede var beskadiget. På den måde kunne vi stoppe nedsivningen. Jeg fik også fat på en slamsuger, som kunne tømme sprøjten for det resterende sprøjtemiddel, og så ringede jeg selvfølgelig også 112 som noget af det første,” siger Allan Jensen.

Sponsoreret Topdanmark: Det værste sekund i mit liv

Allan får stor ros

Efter Allan Jensen havde taget imod brandmyndighederne, og talt med vagtcentralen, som skulle høre flere detaljer om ukrudtsmidlet, ringede han også til sit forsikringsselskab, Topdanmark.

”Jeg ville gøre mit ypperste for at begrænse skaderne bedst muligt, så jeg ringede også til Topdanmark og forklarede situationen. Miljøforsikringen gjorde, at jeg kunne få rådgivning fra Dansk Miljørådgivning (DMR) og professionel håndtering af myndighederne. Så det var Topdanmark, der sørgede for at kontakte en hjælpsom mand fra DMR, som mødte op efter en time og tilså situationen. Og så fortalte han mig, at jeg havde handlet præcis, som jeg skulle. Det gav en vis ro og en følelse af, at vi spillede på samme hold,” siger Allan Jensen og fortæller, at Topdanmark efterfølgende har betalt alle diverse omkostninger, som blev lave pga. hurtig opgravning.

Producentassurandør, Hans-Erik Bønløkke Olsen supplerer:

”Allan skal have stor ros for den måde, hvorpå han håndterede skaden. Han gjorde det helt rigtige idet, han begrænsede skaden og fik ryddet op i en fart. Væltede marksprøjter er en skade, vi ser hvert eneste år. De er både høje og tunge, så det er slet ikke ualmindeligt. Hvis ikke man agerer ligesom Allan gjorde, kan man altså risikere en meget kraftig forurening, og det er noget, som mange kommuner er meget opmærksomme på, fordi det i værste tilfælde både kan trænge ud i grøfter og ned i grundvandet. Så hurtig handling er afgørende,” siger han og fortæller, at Allan også har fået stor ros af DMR, som beskriver indsatsen som ’det bedste de længe har set’. 

Sponsoreret Topdanmark: Det værste sekund i mit liv

”Vis at du bekymrer dig om landbruget”

I dag sidder Allan Jensen tilbage med en følelse af ærgrelse over hele situationen, men samtidig er det også en smule stolthed, Allan mærker, når hans tanker genbesøger dagen i september.

”Jeg er stolt over, at vi fik stoppet skaden hurtigt, gravet jorden ren og at kommunen godkendte oprydningen. Lige i skadesøjeblikket tænkte jeg lidt, at der ikke var nogen, der måtte vide, at det var sket, fordi det var flovt og negativt for vores omdømme både i lokalområdet, men også landbruget som helhed. Men den tanke skal man altså slå væk igen. Det vigtigste er, at man agerer og involverer alle de mennesker og myndigheder, der kan hjælpe med at begrænse skaden,” siger Allan Jensen og konkluderer:

Den styrke, man finder ved at have ageret korrekt, retter op på noget af fejlen, man begik.

Spørger man Allan, om han har nogle gode råd til andre landmænd, som måtte havne i en lignende situation, er meldingen helt tydelig:

”Du skal altid standse ulykken med det samme. Tænk over, hvor den nærmeste rendegraver befinder sig i lokalområdet af dine marker, så du altid ved, hvem du kan ringe til. Et vigtigt råd er også, at man aldrig skal være flov over at spørge om hjælp og involvere myndighederne. På den måde viser du, at du bekymrer dig om landbrugets omdømme,” siger han og fortsætter:

Den største hjælp, du kan give dig selv til at komme over krisen efterfølgende, er ved at handle - det er dig, der kan agere med det samme og dermed gøre den store forskel, afslutter Allan Jensen.

Emneord

sponsoreret , Topdanmark , marksprøjte , uheld , arbejdsulykke , skadesbegrænsning

Fra samme annoncør

Forsiden lige nu