Indsendt af Planteavlskonsulenterne hos Landbrugsrådgivning Syd

Hvornår iværksætter regeringen en lov, hvor der indskrives arbejdsvilkår ift. en lovpligtig iværksætterperiode til implementering af lovgivningen?

Lige nu er det finansloven, der kommer til at medføre urimelige arbejdsvilkår for alle os, der skal implementere de politiske studehandler

Hvis man ikke var gråhåret i forvejen, så har man anledningen til at blive det i år.

Hvornår vil arbejdstilsynet evne at vurdere planteavlskonsulenternes arbejdsvilkår? Jeg har tidligere deltaget i møde med arbejdstilsynet på vores arbejdsplads. Når vi nævner stress på grund af urimelige deadlines fra det offentlige, bliver der ikke gjort noget ved sagen. Og hvor skal man så henvende sig, uden at virke som en kværulant?

Vi mærker en tendens til, at IT programmerne til årets regeludfordringer bliver klar senere og senere. Justeringerne til lovgrundlaget kommer også ad hoc.

Hvornår evner man en proces, hvor man fra planperiodens start er klar? Vi efterlyser lovgivning på området. I flere situationer er det tydeligt, at ansøgningsprocessen hos Landbrugsstyrelsen ikke er gennemtænkt.

Udfordringer med alle efterafgrødevarianterne

I år skulle der udfyldes afgrødeskemaer, som ikke var logiske i relation til udlægsvarianterne, set med en planteavlskonsulents øjne. Da høsten ikke kom rettidigt i hus, skulle der søges dispensation til senere høst i korn med græsudlæg. 3-4 dage før deadline, opretter landbrugsstyrelsen en speciel mailpostkasse Den startede med at være lukket, og da havde vi allerede indsendt en del…

En del skulle indberettes en senere sådato for efterafgrøderne. Efter deadline fik alle landmænd et KRAVBREV, som landmændene tolkede som om at konsulenten ikke har overholdt deadline. Det ville unægteligt have været bedre med et STATUSBREV.

Året før var det kvægundtagelsen, der steg fra 70 til 80 procent grønne marker i løbet af foråret 2018. Her skulle vi gennemgå de markplaner for at sikre, at landmanden levede op til de nye regler. Skemaet, der skulle bruges til at indberette efterafgrøder, herunder målrettede efterafgrøder, virkede først i marts 2019. Og det på trods af, at ansøgningsrunden startede 1. februar 2019. Alle de ansøgninger, som vi lavede de første to måneder, kunne vi derfor ikke lave færdige, da skemaet ikke var klar før kravet til pligtige og husdyrefterafgrøder var reguleret færdig.

I det mindste tyder det på, at Landbrugsstyrelsens først til mølle-princip bliver droppet i 2020. I 2018 og 2019 virkede skemaet ikke de første par dage. Vi planteavlskonsulenter måtte kæmpe imod hinanden for at sikre, at vores kunder fik flest mulige efterafgrøder i et system, der ikke virkede og havde nedbrud. Det var en situation, som Landbrugsstyrelsen burde have forudset i 2019, da det samme skete året før.  

Producentskifte

I år skulle producentskifter laves elektronisk. Det kom aldrig rigtig til at virke. Enden blev at det, det ikke var lykkes at få indsendt elektronisk, pludselig skulle laves på papir og underskrives inden fristens udløb.

Manglende koder til gødningsregnskab

Normalt åbner gødningsregnskabet i starten af oktober, hvor vi starter med at lave markplaner for landmanden. I 2018 åbnede regnskabet midt i oktober og i 2019 blev det sidst i oktober, med fejl i nogle dyrearter, der først blev klar sidst i november.

Der sendes normalt besked ud til landmanden fra Landbrugsstyrelsen, at nu er det tid til at få lavet gødningsregnskab, med indhold af bl.a. CVR og en kode, der skal bruges. I 2018 kom beskeden på tast selv services over et par dage i oktober. Her i 2019 har jeg ikke modtaget en eneste besked endnu, og de få, som mine kollegaer har modtaget, er uden kode til gødningsregnskab. Det betyder, at vi skal ringe over til Landbrugsstyrelsen, hvor vi nemt kan vente 15 minutter for at komme igennem, for at få en kode, så vi kan lave landmandens gødningsregnskab.

Frist for tilsagn til PLG og økologi flyttet flere gange

I år skulle tilsagn til PLG og økologi ikke søges samtidigt med fællesskemaet. Da systemet åbnede i juni, blev landbrugsstyrelsen hurtigt klar over, at vi ikke kom i mål med ansøgningerne.

Landbrugsstyrelsen startede med at udskyde fristen med to måneder, da de efter 14 dage kunne se, at skemaer ikke kunne blive klar inden fristen. Fristen er sidenhen udskudt flere gange, nu til 31. december.

Man bliver ringet op og spurgt, om landmanden skal søge. Det har nogen kunne svare ”nej” til.

De ringer og informerer om skemaer, der nu er åbnet. Men det er ofte ikke tilfældet i praksis, eller også meldes der om fejl, når vi forsøger at sende ind.

Kan man tillade sig at spørge, om nogen har mistet overblikket hos Landbrugsstyrelsen? GAD VIDE om vi kommer i mål, inden næste ansøgningsrunde for de fejlramte landmænd starter 1. februar 2020?

Overdragelser af betalingsrettigheder

Forkortelser af overdragelser har slet ikke være mulig fra maj til november. Midlertidige eller varige overdragelser har været muligt siden oktober. Dog er de fleste overdragelser blevet stoppet pga. fejl: 3115 genberegning.

Udsættelse fra maj til oktober skete med henvisning til, at direktoratet skulle lave ny beregning af betalingsrettighedernes værdi, pga. deres klage fra EU pga. fejl i værdi i årene 2015-2019.

Meget upraktisk, da processen blandt andet medfører, at man ikke kan tilmelde landmænd til afgiftsfri gødning. 

Som planteavlskonsulenter bliver vi foreslået flere løsningsmuligheder, inden der kommer en officiel løsning. På forpagtninger, dødsfald, ændringer i I/S og handler, der ikke kan afsluttes, samt alle forkortelser i overdragelse. Landbrugsstyrelsens fejlliste viser ikke initiativ til hurtige og effektive processer.

Eksempler på meddelelser fra Landbrugsstyrelsen:

Det er i øjeblikket ikke muligt at lave afkortninger af overdragelser af betalingsrettigheder pga IT-fejl (27-11-2019; kl. 9:40)

Det er på nuværende tidspunkt desværre ikke muligt at tilgå skemaet, der skal anvendes for at foretage en afkortning af en overdragelse af betalingsrettigheder.Vi arbejder på en snarlig løsning og vil melde ud, når skemaet igen bliver tilgængeligt.Vi beklager ulejligheden

DELVIST LØST - Pt. er det ikke muligt at overdrage betalingsrettigheder på Tast Selv-service 29-10-2019; kl. 13.00) Løst (01-10-2019; kl. 20:15) Delvist løst (04-10-2019; kl 10:10)

Der er nu åbnet op for overdragelse betalingsrettigheder på "Midlertidig overdragelse" (bortforpagtning) og "Varig overdragelse" (salg).Der er forsat udestående på "Forkortning af forpagtning" (eksisterende aftale), hvorfor der ikke er åbnet op for denne.Der arbejdes på, at få det sidste udestående på "Forkortning af forpagtning" på plads hurtigst muligt.Vi beklager ulejligheden.

Fejl i den genberegnede 2019-værdi af forpagtede betalingsrettigheder (28-10-2019; kl. 15:30)

Der har siden fredag været vist forkerte betalingsrettighedsværdier af forpagtede betalingsrettigheder i oversigten over genberegnede betalingsrettighedsværdier for 2019. Fejlen er rettet og du kan nu se de korrekte genberegnede værdier i oversigten over genberegnede betalingsrettighedsværdier for 2019.Vi beklager ulejligheden.

Betalingsrettighedernes genberegnede værdier for 2019 er nu offentliggjort (25-10-2019; kl. 13:40)

Du kan nu i Tast selv-service se betalingsrettigheders værdier for 2019 og de foreløbige værdier for 2020.Det er endnu ikke muligt at overdrage betalingsrettigheder. Landbrugsstyrelsen opdaterer Drift status og udsender en faglig nyhed, når Tast selv-service er klar, til det igen er muligt at registrere overdragelse af betalingsrettigheder.Vi beklager ulejligheden.

Indspil fra regeringen om målrettede efterafgrøder

Så kom kravet om 30 % målrettede efterafgrøder. Mange kommer op på 50% efterafgrøder. Flere af de markplaner, vi har lavet, skal laves om. F.eks. hvis man sår græs som efterafgrøde, eller der skal ændres på brakken. Som minimum skal planerne tilpasses inden ansøgningsfristen. Alle dem, der med rettidig omhu har lavet plan for 2021, skal også have den lavet om.

Samtidig kan landmanden ikke nå at gøre brug af brak langs landløb/skov, da det skal være etableret senest 31. december. Da der er kommet meget vand i løbet af efteråret, har det ikke været muligt at så græs til tiden.

At fremrykke kravet til de målrettede efterafgrøder, så det gælder allerede fra 2020, er én ting. En anden ting er, at alle de med mindre end 10 ha efterafgrødeareal, ikke må være med. Og de 80 procent grønne marker ved undtagelsesbrug, heller ikke tæller med. Spørgsmålet er, om det er muligt at nå den målsætning, på de vilkår?

Det er ønskværdigt med et mere fleksibelt system til de målrettede efterafgrøder. Et system, hvor man kunne ændre på det tilmeldte areal når man ved, om kravet i de forskellige ID 15 områder er opfyldt. I dag bliver det låst på datoen for ansøgningsfristen. Umiddelbart efter ansøgningsfristen i april må det være muligt at se, hvordan det ser ud. Derefter burde det være muligt at rette, frem til ændringsfristen i maj.

Udledning fra rensningsanlæg er lovligt og uden beregninger

Regeringen mangler overblik over, hvor meget rensningsanlæggene bidrager med af næringsstoffer. Ved skybrud må ca. 10.800 rensningsanlæg lukke spildevand direkte ud i vandløbene. Det er fuldt ud lovligt. De skal kun indberette, at det er sket. Ingen spørger til hvor meget, der er lukket ud, og hvad det indeholder. Det findes der ingen tal på.  Her skal der ikke forkromede beregninger til. Man kan måle direkte ved punktkildeforureningen. De sidste 4-5 år har der været mange skybrud rundt omkring i Danmark. – og dette efterår er endnu en våd fornøjelse.