Debat

Debat Debat & Meninger

Tilbage til debatten Login

Nu er det sæson for radon måling

Radon er en radioaktiv gasart, der måles bedst i vinterhalvåret. Her gør temperaturforskellen det nemlig optimalt at måle niveauet af den radioaktive gasart, der medvirker til omkring 300 tilfælde af lungekræft om året.

Derfor kan det være en god idé at få foretage en radonmåling, der kan vise, om der er for meget radon i din bolig. Og det er i vinterhalvåret, du skal gøre det, for her stiger koncentrationen af radon i boligen.

Grunden til det er, at når vi tænder for varmen i vinterhalvåret, så opstår der større forskel mellem trykket ude og inde og mange lufter mindre ud, hvilket er med til at øge koncentrationen af radon i boligen.  Derfor anbefaler de danske myndigheder, at man måler for radon i vinterhalvåret.

Man kan selv udføre en radonmåling ved hjælp af passive målebokse, de såkaldte dosimetre. Måleboksene hænges op de rum, man opholder sig mest og efter to måneder tages målerne ned igen og returneres til firmaet, hvor de er købt.  Når målerne er aflæst modtager man en rapport, der fortæller, hvor højt radonniveauet er, i de rum der blev målt. Man kan læse meget mere på www.radonhuset.dk

 

Tilbage til debatten