Mangelfulde regnemetoder i forhold til CO2 gør, at brødrene Mejnertsen ikke bliver godskrevet for alt, hvad de gør i klimaindsatsen. To produkter med vidt forskelligt klimaaftryk kan få samme afgift.
Kasper og Peter Mejnertsen og deres far Niels kigger tilfreds, men også utålmodigt ud over kartoffelmarken. Kalenderen siger stadig februar, og der er lagt forspirede kartofler under fiber og plast på 2,5 hektar. Dog har regnen midlertidigt sat stopper for arbejdet.
- Vi vil gerne have kartofler klar til St. Bededag. Det gælder om at være først, så vi kan få tag i kunderne, for de hænger tit ved der, hvor de begynder, siger Kasper Mejnertsen.
De glæder sig over, at kartofler er en af de mest CO2-effektive afgrøder, man kan dyrke, men er til gengæld stærkt frustrerede over de truende CO2-afgifter, der truer i horisonten.
- De måder, man regner CO2-udledning på, er meget forsimplede. Man kan gå og gøre en masse, der slet ikke tæller med, og så er det ikke rimeligt, fortsætter han.
Energi tæller ikke
Brødrene ser bedriften som en helhed. De har med deres far, Niels Mejnertsen, i spidsen etableret Mejnerts Grøn Energi. For ti år siden regnede de ud, hvor meget strøm de bruger og etablerede så et par tusinde solpaneler på tagene for at være selvforsynende. De har også et par vindmøller.
- Det tæller ikke i CO2-regnskabet for vores produkter, siger Niels Mejnertsen utilfreds.
Høj udnyttelsesgrad
Som økologer producerer de afgrøder uden den energikrævende handelsgødning, fremhæver han, men det tæller heller ikke. I marken arbejder de med at binde kulstof i jorden, blandt andet ved at dyrke kløver som udlæg. Desuden udnytter de den halm, der ikke nedmuldes, til champignon-produktion.
- Vores mejetærsker tæsker ikke halmen i småstykker, så den kan sælges som langstrået halm til det formål og give en ekstra udnyttelse af kulstoffet, forklarer Kasper Mejnertsen.
I marken er han også optaget af, at den plastic og det folie, de bruger, ligger i den klimarigtige ende.
Emballage-bevidst
I salgsafdelingen har de for mange år siden forholdt sig til emballager med henblik på at være klima- og miljørigtige, samtidig med at holdbarheden for produkterne tilgodeses. Melprodukterne sælges i folie. Den del tæller heller ikke med i klimaregnskabet, selv om den er en del af helheden, og de gør noget ud af den.
- Papir er ikke altid mest CO2-venligt, og det er sværere at affaldssortere, fordi der skal en masse lim til, og de er coatede. Vi har valgt materialer, der er nemme at sortere og nemme at recirkulere 100 procent, siger Peter Mejnertsen.
Kunder på besøg
Hans måde at overbevise kunderne om, at Mejnerts gør, hvad de kan for klima og miljø, er ikke at bruge usikre tal.
- Jeg bruger meget tid på at få kunder herud. Når de kan se processen med egne øjne, kommer de med på en dannelsesrejse, hvor de kan se kvalitet, bløde værdier og grønne værdier. ISS valgte os for eksempel, fordi vi kunne vise noget, andre ikke kan, uddyber han.
70 procent af produktionen afsættes gennem foodservicevirksomheder, så antallet af besøg er ikke helt så uoverkommeligt, som det kunne lyde. Alligevel kommer der også mange almindelige forbrugere forbi, blandt andet hvis de er på bagekursus og lignende.
Faktaboks
- Med det årlige initiativ FremtidensLandmand ønsker vi at inspirere ved hylde nogle af de mange landmænd rundt om i landet, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller og som arbejder målrettet med bæredygtighed, teknologi og/eller afsætning.
- Vi følger de tre vindere af FremtidensLandmand løbende et år efter kåringen.
- FremtidensLandmand er sponsoreret af Bridgestone, Jyske Bank, SAGRO, Yara og Agromek.
