Vi vil producere mere med mindre – det har verden brug for

Som landmand er man med til at administrere en stor del af verdens ressourcer, og det er et stort ansvar. I 2017 startede Martin Molbo en rejse mod større bæredygtighed ved at lægge markbruget om til Conservation Agriculture, i daglig tale CA.

- Hvorfor skal man bruge en masse energi på at trække en plov gennem jorden, når det ikke er nødvendigt, ja når det er bedre for jorden at lade være, spørger han retorisk.

Siden har han sparet 500 kroner per hektar ved ikke at pløje og harve. Samtidig ynder han at underholde med, at han har under en hestekraft per hektar, når man ser bort fra gyllespredning, som han ikke selv står for. 

- Vi har også byttet jord med en nabo, sådan at stykkerne ligger bedre. I stedet for at skulle to steder, har jeg udvidet en mark, så jeg kan tage nogle lange lige stræk. Det er hurtigere og sparer både tid og energi, siger Martin Molbo.

Selvforsyning

For fire år siden gik han skridtet videre og skrev ind i sin strategi, at han ville være selvforsynende med så meget som muligt.

- Derfor har vi nu fået hestebønner og havre med i sædskiftet. Det giver mening, fordi vi har grise. Hestebønnerne samler selv kvælstof og efterlader også noget til afgrøden, der følger efter. Og så kan de sås direkte i stubben efter frøgræs og omsætte denne, siger han.

Hestebønnerne har givet plads til flere efterafgrøder, som CA-landmænd ser som positivt. Sammen med efterafgrøder har brak givet plads til mere biodiversitet.

- Vi har syv procent brak på de arealer, der er sværest at dyrke, og vi bruger frøblandinger med op til otte arter, så der er blomster og levesteder for flere insekter. Efterafgrøderne gavner både over og under jorden, siger han.

Læs også: Derfor er Martin Molbo Kåret

Energiproduktion

Martin Molbo har også sat solpaneler på staldenes tage. Markerne er til planter, men tagene er fine til at producere strøm, synes han.

- Det giver god mening, når man har grise. Ventilationsanlæggene bruger meget strøm, især når solen skinner, så det passer fint sammen, siger han.

Når ventilationsanlægget er af nyere dato og lyset blevet skiftet med LED, er det svært at gøre mere for at mindske strømforbruget. Den helt store bæredygtighedsgevinst ligger til gengæld i effektiv foderudnyttelse. Jo mindre foder, der skal til at producere et kilo kød, des mere bæredygtigt er det. Siden Martin Molbo i februar 2023 stoppede med at kastrere grise, er fodereffektivteten blevet bedre.

- De vokser hurtigere, når de ikke er kastreret, og samtidig er det et krav, at vi får rådgivning fra slagteriet. Der må vi bare indrømme, at det har gjort os bedre på foderudnyttelse, fordi vi har fået mere fokus på det, forklarer han med et smil.

Resultaterne af de anstrengelser, han gør, taler sukkersødt i hans ESG-rapport.

- Jeg kan kke bevise det, men det er min fornemmelse, at banken godt kan lide, hvad jeg gør, siger han.

Fra revisor til landmand

Martin Molbo er faglært landmand og uddannet informatikassistent og regnskabstekniker. Inden han gik i I/S med sin far i 2001 som 25-årig, arbejdede han et år på revisorkontor. 

- Selv om jeg især arbejder med planteavl og biologi nu, og ikke kunne drømme om at lave mit eget regnskab, har det været en værdifuld erfaring, som har lært mig at tænke økonomisk, siger han. 

Fra 2001 til 2009 var han i I/S med faderen og drev moderens fødegård, Dengsøgård og faderens fødegård Molbogården. I 2009 overtog han faderens andel og købte gården Karmark. Og i 2020 købte han Kærgården samtidig med, at han solgte lidt arealer fra, der ikke lå godt. 

Martin Molbo er gift med Katrine, og de har til sammen  tre drenge og to piger på henholdsvis 10, 12, 14, 15 og 17 år. Familien har høj prioriet, hvilket han blev meget bevidst om efter at han blev skilt fra sin første kone. Derfor skal der ogås være tid til andet en landbrug, og det kræver, at man har folk, som kan overtage opgaverne, så man kan være væk. 

- Det giver mig meget at holde fri og lave nogle helt andre ting. I sidste ende gavner det også bedriften, siger han. 

I december havde han travlt i den lokale Lions-klub med at foreberede julemarked og brugte fire dage på det. 

- Vi putter en hulens masse tid i det, men jeg kan godt lide at snakke med folk og gøre noget, der ikke er til egen vinding, og mine børn vil også gerne ud og snakke med andre folk, siger han. 

Spørgsmål og svar om CA

Hvad var det sværeste ved at komme i gang med CA?

- Det var at få overbevist min egen far. Det sidder dybt i hans generation, at man skal have plov, harve og såmaskine, og jeg skulle overbevise ham og nogle naboer om, at CA er godt, selv om det ser lidt rodet ud. Det kræver et nyt syn på planteavl. Han spurgte. om jeg var sikker på at høste gode udbytter. Det var jeg jo ikke, men det gik godt første år, og andet år og ja nu i fem år, så han er efterhånden overbevist og kan grine ad sin skepsis.

Hvad er det bedste ved CA?

- Det er i hvert fald en stor fordel, at det er godt for jordens hydrologi. Når vi efterlader en masse halm, efterafgrøer og andre planterester i jorden, er der mad til svampe, bakterier og regnorme, og de sørger for, at der er gange i jorden, og at den er porøs og kan optage meget vand. Vel har vi da lavninger, hvor der står vand i det våde efterår, men det er ingenting sammenlignet med naboer, som stadig pløjer markerne. Vores marker kan hurtigere bære maskinerne igen.

Hvad er det sværeste ved CA?

- Der er mere håndværk i det. Man skal selv gøre sig nogle erfaringer. For eksempel skulle vi lige lære, at efterafgrøderne ikke skulle brakpudses, men hellere tromles, før vi kunne så direkte i marken, og at vi ikke kan så før duggen er lettet og efterafgrøden tør, så den ikke slæber i såmaskinen.

Hvad er den største trussel for CA?

- Vi har heldigvis fået godkendt glyphosat i yderligere 10 år. Det er vi meget afhængige af lige nu med den dyrknignsmetode. 

Hvorfor tror du ikke at CA er mere udbredt?

- Landmænd kan godt lide maskiner, men man har ikke brug for ret mange. Jeg tror at maskinhandlerne taler CA lidt ned, for der er færre maskiner i det. Det er egentlig kun såmaskinen, der er lidt speciel, og den er ikke meget dyrere end en almindelig såmaskine.