Automatisering i griseproduktionen har stået næsten stille i mange år, mens kvægbruget er udviklet enormt. Nu kommer automatisering også til griseproduktion, forventer Go-gris.
Der er ikke sket ret meget på automatiseringsfronten, siden Go-gris blev etableret for 15 år siden. Driften er udviklet med løsgående drægtige og diegivende søer, men rent automatiseringsmæssigt er den største forskel vaskerobotten.
- Da vi startede, var griseproduktion automatiseret, mens kvægbrug bare var bøvl. I dag går kvægbrugeren i en ny stald en tur ned ad fodergangen og kigger på sin tablet, der fortæller en masse om det enkelte dyr, men griseproduktionen er, hvor den var, siger Martin Mogensen.
Han og Jonas Würtz mener, at turen må være kommet til yderligere automatisering af griseproduktionen, og at det vil udvikle Go-gris, så de er et helt nyt sted om 10-15 år.
Fremtidens Landmand
- Med det årlige initiativ FremtidensLandmand ønsker vi at inspirere ved hylde nogle af de mange landmænd rundt om i landet, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller og som arbejder målrettet med bæredygtighed, teknologi og/eller afsætning.
- Vi følger de tre vindere af FremtidensLandmand løbende et år efter kåringen.
- FremtidensLandmand er sponsoreret af Bridgestone, Jyske Bank, SAGRO, Yara og Agromek.
Chip i øret
- Jeg håber inderligt, at vi kommer dertil, at man skyder en chip i øret på grisene og måler på individniveau. Det kan give bigdata og bringe os langt videre, siger Jonas Würtz og uddyber:
- I dag ved vi, hvor mange grise soen fravænner per år, men vi ved ikke, hvordan grisene klarer sig senere. Hvis de ikke klarer sig så godt, er det måske ikke den so, vi skal beholde, selv om den fravænner mange grise, siger han.
Endnu er det ikke en mulighed, da slagterierne frygter, at en chip vil vandre i grisen og kan ende i koteletterne. Den problematik kommer der også en løsning på, tror de.
Tilsyn og udvejning
De er enige om, at der er noget at vinde ved automatisering af for eksempel tilsyn og udvejning.
- Vi bruger mange mandetimer på udvejning, for der er mange penge i at ramme vægten rigtigt, især fordi vi har hangriseproduktion. Men med vægte og kameraer burde det ske automatisk, mener Martin Mogensen.
Jonas Würtz fortsætter:
- De gode folk, vi har, skal gøre de ting, hvor automatik ikke kan konkurrere med det menneskelige øje. De gentagne rutineopgaver som er at flytte fra a til b skal automatiseres.
Han mener også at slagterierne kunne have glæde af overvågning på individniveau.
- Så ved man jo alt om, hvordan dyret er behandlet, for eksempel om det har fået medicin og så videre, tilføjer han.
Økonomi
Men hvorfor er griseproduktion ikke allerede automatiseret?
Det har Martin Mogensen et bud på.
- I bund og grund handler det vel om, at lønningerne ikke har været høje nok til at presse automatiseringen frem. Udviklingen er sket andre steder. Da far byggede stald i 1995 kom der 3.000 grise igennem årligt, nu er det 6.000 med samme mandskab, fordi grisene vokser hurtigere, forklarer han.
Udviklingen af automatik vil selvfølgelig også være dyr, og der mener han, at man skal tage ved lære af historien.
- De første vaskerobotter til grisestalde var alt for avancerede. De blev for dyre og virkede for dårligt. Nu har vi en vaskerobot, der er dum. Den kan køre frem og tilbage og sprøjte med vand. Den virker hver gang, og har den ikke gjort det godt nok, trykker vi en gang til på knappen, og så kører den igen. Nu har man noget, der virker, og så skal man selvfølgelig videreudvikle derfra. Men man skal ikke starte med noget, der bliver for dyrt og kompliceret og ikke er sikkert i drift, siger han.
Faktaboks
Go-gris
- 1.000 søer plus smågrise
- Løsgående søer hele vejen igennem
- 32.000 slagtegrise
- Bæredygtighedscertificeret, udleder 27 procent mindre CO2 end normstandarden
- 960 hektar med korn, raps, græsfrø og spinatfrø
- 10 ansatte plus de tre ejere
- Martin Mogensen, ansvarlig for planteavl
- Mads Bie Mogensen, ansvarlig for foderblanding og slagtegrise
- Jonas Würtz Midtgaard, ansvarlig for søer
