Årets første nyuddannede landmænd

Dalum Landbrugsskole kan i dag tirsdag 25. juni ønske tillykke til skolens allerførste nyuddannede landmænd. 

Som huen afslører er Line Nørregaard Stenhuus Larsen (t.v.) nyudsprungen EUX Landmand, hvilket vil sige, at hun har bestået både den traditionelle landbrugsuddannelse og en gymnasial eksamen på én gang. Frederik Dyring Hasselsteen (t.h.) er tidligere student, og har efterfølgende taget landbrugsuddannelsen. Her ses de begge sammen med forstander Jens Munk Kruse.

I alt har 59 elever på Dalum Landbrugsskole i år udsigt til at blive færdiguddannede landmænd. 40 har taget den traditionelle landbrugsuddannelse, mens 19 har valgt EUX Landmand.

Landbrugsskolen oplever lige nu en stigende interesse for uddannelsen EUX Landmand og kan næste år byde velkommen til 29 nye EUX-elever og 42 nye EUD-elever.
 

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.