Fjordland: En god aftale, der giver landbruget en landevej at køre på i fremtiden

Overvejende positivt.

Sådan ser formand for Fjordland, Leif Gravesen på den nye landbrugsaftale, som Folketinget præsenterede mandag aften. Særligt lægger han vægt på, at det er en bred aftale, der rækker ind i fremtiden.

Det skriver Fjordland i en pressemeddelelse.

"Der er selvfølgelig ting, der skal kigges på, men det er virkelig godt, at det er en bred aftale. Det gør, at vi har en landevej at køre på, der er rimelig jævn i hvert fald de næste tre år",  siger Leif Gravesen med henvisning til, at aftalen, der gælder frem til 2030, skal ”genbesøges” om tre år.

"Og det er sikkert også godt at få den evalueret til den tid. Og igen: Det er alle partier, der er
med i aftalen, så vi har en fælles plan for de næste 10 år",  siger han.

Det giver ifølge formanden den nødvendige tid til at få implementeret forskellige grønne
teknologier, så aftalens mål kan nås.

"Og der er endda afsat penge til det, så jeg synes, det er en ok aftale,« siger han og peger
på, at udfordringen med politiske aftaler ofte er, at der skal leveres resultater med det
samme. Men det kræver tid og økonomi at omstille landbruget".

"Vi kan ikke levere her og nu. Det her bliver rigtig dyrt, og det skal man have mulighed for at
tilpasse sig som landmand", siger han og tilføjer:

"Derfor er det også positivt med en fælles, 10-årig plan, som man kan følge op på, når tiden er til det. Det er jo sådan, man kan ønske det som erhverv".

Leif Gravesen forventer dog, at den omstilling af landbruget, som aftalen lægger op til, bliver udfordrende for hele erhvervet. Særligt udtagningen af de 100.000 hektar lavbundsjorde kommer til at koste.

"Vi kommer til at betale en stor del selv via EU-midlerne, og det kan godt være et konkurrenceforvridende element. Men der er trods alt sat væsentlig flere penge af i den endelige aftale, end der var i udspillet",  siger han.

Den helt store opgave bliver at støtte op om producenterne i de områder, hvor der skal tages meget jord ud – og finde erstatningsjord til dem.

Til gengæld forventer Leif Gravesen, at aftalen kan understøtte de initiativer, der allerede er i gang – eller er forsøgt sat i gang.

"Vi har jo eksempler på områder med lavbundsjord, som allerede har været forsøgt lagt om, men så har bureaukratiske benspænd gjort, at det ikke er blevet til noget. Det håber jeg, at vi er ude over. At når der er projekter, som ligger lige for, så kan det også lykkes, at realisere dem",  siger han.

"Det tror jeg også er en vigtig essens i aftalen. Nogle af de ting, som vi allerede har i
pipelinen, og som vi har svært ved at lykkes med, tror jeg faktisk, at vi kan komme til at lykkes med nu",  siger Leif Gravesen.