Forenklinger hjælper med at få flere minivådområder

Den seneste praksisændring fra Landbrugsstyrelsen for minivådområder er et skridt i den rigtige retning. Reguleringen er nemlig unødvendigt bureaukratisk i flere tilfælde, og de mange benspænd gør landmændene tilbageholdende med at få etableret minivådområder.

Landbrugsstyrelsen ændrer praksis for, hvornår et minivådområde forventes at have en negativ betydning for et vådområde eller et lavbundsprojekt. Det er gået op for Landbrugsstyrelsen, at de hidtidige antagelser om effekten af et minivådområde har haft en overdimensioneret betydning for kommunens vurdering. Derfor ændres praksis til, at kommunen skal foretage en konkret vurdering i hvert tilfælde i stedet for at følge de meget teoretiske antagelser. Det glæder Johan Schmidt, bestyrelsesmedlem i Spiras, skriver de i en pressemeddelelse.

- Enhver forenkling og præcisering af reglerne tager vi imod med åbne arme. I det her konkrete tilfælde var reglerne tidligere alt for firkantede og teoretiske. Der er sikkert nogen landmænd, der uforstående har fået afvist at etablere et minivådområde. Det er forhåbentligt slut nu, så er vi grundlæggende positive over for den her slags ændringer.

Der er stadig meget, der skal ændres

Reglerne for minivådområder har dog fortsat nogen faldgruber, som Landbrugsstyrelsen hurtigst muligt bør tage fat på. Det er eksempelvis tæt på umuligt at ændre i et projekt, hvis Landbrugsstyrelsen først har godkendt placeringen. Det kan ske, at kommunen efterfølgende ønsker minivådområdet flyttet en smule på baggrund af nogen lokale forhold. Den ændring kan Landbrugsstyrelsen ikke klare, så landmanden er fanget mellem stat og kommune.

- Jeg har hørt om nogen landmænd, som i god tro har fået en placering godkendt af Landbrugsstyrelsen.

Efterfølgende siger kommunen så at minivådområdet skal flyttes nogen meter til den ene eller anden side. Her har Landbrugsstyrelsen sagt nej, og at landmanden måtte søge på ny. Det er helt håbløst, og der ikke bliver etableret minivådområde. Landmanden er fanget mellem to myndigheder, siger Johan Schmidt.

Et andet eksempel handler om proceduren for den endelige godkendelse af et minivådområde, og herved også udbetaling af tilskud. Nogen landmænd har oplevet udfordringer med at få tilskuddene udbetalt på baggrund af bagateller i godkendelsen. 

- Der er nogle ærgerlige eksempler på, at Landbrugsstyrelsen er alt for nidkære i deres godkendelser. Der er ingen sammenhæng mellem et marginalt lavere vandspejl for eksempel og tilbageholdelse af så store beløb, som vi taler om her. Selvfølgelig skal et minivådområde laves ordentligt, så det har en effekt. Det er klart. Men der burde være mulighed for at tilpasse de her småting som en del af den endelige godkendelse, men styrelsen er meget firkantede her. Du har én chance, og ellers er det bare ærgerligt, påpeger Johan Schmidt.

Få din oplandskonsulent med

Oplandskonsulenterne kan hjælpe med at guide landmanden igennem processen. Det minimerer risikoen for overraskelser senere i processen, da konsulenterne kender reguleringen og dens faldgruber. Alle landmænd, der overvejer at få etableret et minivådområde, skal derfor tage fat i deres landboforening.

Ansøgningsrunden for minivådområder 2023 forløber fra 4. september til 4. oktober.
 

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.