Fyraftensmøde for svineproducenterne

Svineproduktionsudvalget i Djursland Landboforening og LVK-dyrlægerne inviterer mandag den 31. oktober til fyraftensmøde og stegt flæsk med persillesovs.

Årets fyraftensmøde for svineproducenterne i Djursland Landboforening finder sted mandag den 31. oktober kl. 17.00 i landboforeningens lokaler i Følle.

Svineproduktionsudvalget står som altid for aftensmaden – stegt flæsk med persillesovs.

Fyraftensmødet inddeles i to blokke, hvor der i første blok er indlæg om bekæmpelse og planlægning af den landsdækkende indsats for udryddelse af PRRS ved chefkonsulent Bjørn Lorenzen, Seges, mens den anden blok omhandler PRRS-håndtering og sanering i praksis samt erfaringer med fravænning uden medicinsk zink ved svinefagdyrlæge Ida Friis Overgaard, LVK.

Af hensyn til bespisning og kaffe bedes tilmelding til mødet foretaget til landboforeningens sekretariat på tlf. 8791 2000 eller via www.landboforening.dk/arrangementer senest fredag den 27. oktober 2022 kl. 12:00.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.