Gefion afslører miljøsynder i Karrebæk Fjord

I foråret kunne Gefion fortælle, hvordan opgravet slam fra sejlrende i Karrebæk Fjord blev dumpet ovenpå ålegræsset og de målestationer, der skal levere data om miljøtilstanden i fjorden. Dengang udtalte Miljøstyrelsen, at det blot var rent sand, der blev gravet op og altså ikke slam. Men nu har Gefion taget prøver af slammet, og de analyser giver et helt andet billede af miljøet i fjorden.

Da Gefion i foråret blev opmærksom på, at ildelugtende slam blev gravet op af fjorden, stillede foreningen spørgsmålstegn ved Kystdirektoratets og Miljøstyrelsens vurdering af, hvad slammet indeholdt. 

"Allerede i foråret undrede vi os over, at Miljøstyrelsen fastholdt, at det var rent sand, der blev gravet op af sejlrenden. Og på trods af, at fjorden er højt målsat i vandplanerne og Natura2000 område, synes Kystdirektoratet ikke der var grund til at undersøge omfanget af næringsstoffer i slammet. Så de gav bare tilladelse til, at sejlrenden blev gravet op, og slam blev flyttet til et andet sted i fjorden, og det skulle selvfølgelig undersøges", fortæller Torben Hansen, formand for Gefion. 

Når Gefion er gået ind i sagen så skyldes det, at vandområdeplanerne i alt for høj grad fokuserer på landbruget som en årsag til, at vandmiljøet i fjorden ikke er når målsætningerne. Men prøverne viser noget andet. 

Prøver afslører giftige stoffer i Karrebæk Fjord

"Når konklusionerne i vandområdeplanerne har været, at landbruget skal reducere kvælstof for at forbedre vilkårene for fjorden og ålegræsset, så er det langt fra hele billedet. Vores analyser viser, at der er TBT i slammet, og at indholdet er så stort, at sejlrendes slam skulle have været klappet som giftigt affald ude i åbent farvand. Nu ligger det i stedet og forgifter fjorden", siger Torben Hansen. 

"Det er et stort problem, når slam dumpes på ålegræsset, for ålegræs kan ikke gro på blød bund. At der ydermere er rester af giftstoffet TBT i slammet gør kun sagen endnu mere alvorlig", siger formanden for Gefion.  

Af ansøgningen til Miljøstyrelsen fremgår det, at slammet i sejlrenden indeholder op til 25 procent silt, som er meget finkornet jord og ler. Det burde Miljøstyrelsen have reageret på, da miljøfremmede stoffer binder sig til silt, så når der er silt er der også en meget stor sandsynlighed for, at der er miljøfremmede stoffer. Det forhold påpegede Næstved Kommune i et høringssvar, et svar der blev underkendt fordi miljøstyrelsen mente der var tale om rent sand. 

Landbruget får skylden for manglende målopfyldelse

Undersøgelsen viser, at myndighederne i højre grad bør se på blandt andet fortidens synder, når man skal finde årsagen til manglende målopfyldelse i fjorden. 

"Der skal ikke være tvivl om, at Gefion følger den her sag helt til dørs. Vi kan ikke acceptere, at der bliver stillet omfattende krav til landbruget om reduktion af kvælstof, mens myndighederne ikke ulejliger sig med at undersøge, hvad fjorden er forurenet med", siger Torben Hansen. 

Gefion vil nu gå til miljøministeren med den nye viden, så de nye vandområdeplaner i højere grad tager højde for fortidens synder og revurderer målsætningerne. 

Analyser og resultater på medlemsmøde 

Resultaterne af prøverne fra fjordbunden og hele forløbet med Miljøstyrelsen blev præsenteret for Gefions medlemmer på et møde i Herlufmagle Hallen den 9. oktober 2019, hvor medlemmerne gav deres fulde opbakning til foreningens arbejde. 

Med på mødet var også repræsentanter fra teknisk udvalg i Næstved Kommune og de lokale ålav.  

Seniorkonsulent Marie Østergård fortalte om Landbrug & Fødevarers arbejde med de syv kvælstofsynder, som alle peger på alvorlige svagheder i det faglige grundlag for vandplanerne. Den faglige kritik var så alvorlig, at Landbrug & Fødevarer fik medhold af panelet af internationale forskere, som har set vandplanerne efter i sømmene. Nu presser Landbrug & Fødevarer på for, at der kommer et fagligt forsvarligt grundlag for den tredje planperiode.  
 

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.