Mød din næste samarbejdspartner i 2024

Branchearrangementet Book en mark er klar med seks nye datoer, seks nye lokationer og seks oplagte muligheder for at skabe samhandel mellem land og by.

For sjette år i træk teamer Madfællesskabet op med Landbrug & Fødevarer, når parterne inviterer landets fødevareproducenter, landmænd, grossister, køkkenchefer, indkøber, og madprofessionelle fra private og offentlige køkkener til faglig speeddating på tværs af hele Danmark. 

Det skriver Food Organisation of Denmark  i en pressemeddelelse.

Målet er at skabe samarbejdsaftaler og kontakter mellem dem, der laver råvarerne og dem, der bruger dem og Book en mark er derfor en unik mulighed for at finde nye produkter, nye afsætningsformer og nye venner i branchen.

- Jeg synes det giver god mening man som restaurant, hotel, kantine eller offentligt køkken er nysgerrig på de fødevarer, der produceres i området. Og omvendt at man som økologisk producent møder potentielle kunder fra egnen. Det er netop det Book en mark handler om, og gennem årene har hundredvis af producenter og aftagere mødt hinanden på den måde og startet forretning sammen, fortæller Lærke Kirstine Lund, der er projektleder og sektorchef i Landbrug & Fødevarer.

Hvor, hvem og hvordan?

Book en mark er “business dating” mellem økologiske producenter og aftagere. På den ene side af bordet sidder økologiske producenter med råvarer og produkter, mens den anden side af bordet er reserveret til aftagere fra hoteller, restauranter, kantiner, offentlige køkkener, dagligvarekæder og fødevarevirksomheder.

Det handler om forretning, det helt rigtige match og økologi.

Kom med, når vi inviterer til Book en mark i:

  • Sønderjylland: Hos Naturmælk i Tinglev – 27. februar.
  • Odense: Hos G.A.S.A – 12. marts.
  • Aarhus: Hos Turbinehallen – 22. april.
  • Nordjylland: Hos Lille Østergaard Økologi – 14. maj.
  • Bornholm: Lokation kommer snart – 24. September
  • København: Hos Spor 10, Jernbanebyen – 8. oktober.

Arrangementerne er en del af projektet Madfællesskabet og er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. 
 
Læs mere om Book en mark og tilmelding til årets arrangementer her.  
 
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.