Ny chef for planter og miljø hos Sagro

Klaus Hvas Sørensen tiltræder d. 1. september. Han overtager posten efter Christian Hansen, der siden april har været konstitueret chef for afdelingen.

Landbruget er i fuld gang med en stor opgave ift. omlægning til en mere bæredygtig produktion. Miljø- og naturtiltag ude på gårdene, ESG-regnskaber og dyrkning af afgrøder til human konsum er blot nogle af opgaverne, der arbejdes på i øjeblikket.

 - Derfor har det været meget vigtigt at finde den helt rigtige chef for Planter og Miljø, hvor en stor del af disse opgaver ligger, siger Torben Jensen, der er direktør hos Sagro i en pressemeddelse.

Valget er faldet på den 48-årige Klaus Hvas Sørensen, der seneste har arbejdet hos fødevarestyrelsen som sektionschef. Yderligere kommer han med 11 års erfaring indenfor rådgivning af planteavl og miljø, da han ad to omgange har været ansat hos Landbo Limfjord.

- Selvom det er et stort arbejde at være chef for mere end 50 medarbejdere, har vi haft et ønske om at finde en kandidat, der har erfaring med rådgivning og et godt kendskab til primærproduktionen, siger Torben Jensen.

Med Klaus Hvas Sørensens erfaring som rådgiver og en uddannelse som cand. agro. med speciale i planteproduktion, økonomi, miljø og lovgivning mener han da også selv, at han er det helt rigtige valg til jobbet.
 

- Jeg glæder mig meget til at møde kollegerne og lære SAGRO bedre at kende. Jeg går ydmygt til opgaven med en vished om, at landbruget og rådgivere står foran en stor opgave de næste mange år. Det ser jeg dog ikke som noget negativt, og jeg ser frem til at være en del af denne omstilling, siger Klaus Hvas Sørensen.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.