Planteavlskonsulenter: Særligt tre punkter Landbrugsreformen skal landmænd være OBS på nu

Den danske Landbrugsreform er en realitet og forventes at blive godkendt i efteråret 2022. Der er særligt tre punkter, som landmanden allerede nu skal være opmærksom på, lyder det fra planteavlskonsulenterne i Djursland Landboforening.

Den endelige udgave af Landbrugsreformen forventes at blive en realitet i efteråret 2022. Der blev ikke givet dispensation fra kravet om afgrøderotation eller de fire procent brak. Derfor er der allerede nu tre punkter, som landmanden skal være særligt opmærksom på, lyder det fra planteavlskonsulenterne i Djursland Landboforening i en pressemeddelelse

- Der er en række nye tiltag og krav i den nye Landbrugsreform, som landmændene i den kommende tid skal tage stilling til, men der er særligt tre punkter, som de skal være opmærksomme på lige nu for at få den direkte arealstøtte, lyder det fra Christina H. Siegumfeldt, som er planteavlskonsulent i Djursland Landboforening.

  • For det første skal kravet om tre meter bræmmer (GLM 4) allerede nu indtænkes i markplanen. Pr. 1. januar 2023 skal de nuværende to meter bræmmer være udvidet med 1 meter. Kravet er gældende for alle bedrifter.
  • Dernæst er kravet afgrøderotation (GLM 7) blevet væsentligt ændret i forhold til de tidligere udmeldinger. Kravet består af to punkter, men det er kun det ene punkt, som der skal inddrages i markplanen nu. 35% af omdriftsarealet skal have et årligt sædskifte. Det betyder helt konkret, at hvert år skal der på 35% af omdriftsarealet sås en anden afgrøde end den, som netop er blevet høstet. GLM 7 gælder for alle bedrifter med et omdriftsareal over 10 hektar.

Der er dog undtagelser, for eksempel hvis mere end 75 procent af arealet er dækket af græs.

- I det andet punkt i GLM 7 må der max står den samme afgrøde i tre år i træk. Her er det vigtigt at vide, at 2022 er referenceåret for dette punkt. Det vil sige, at de arealer, der lige er blevet høstet, betragtes som første års. Denne del skal altså først tænkes ind i markplanen i 2025, understreger Christina H. Siegumfeldt.

  • Sidst, men ikke mindst, er der et krav om fire procent brak – eller Ikke-produktivt landbrugsareal (GLM 8). Kravet beregnes ud fra bedriftens omdriftsareal og ikke bedriftens bruttoareal.

- Dette krav er også gældende for alle bedrifter pr. 1. januar 2023, og de fire procent skal indgå i markplanen 2023, siger hun

Der er forskellige typer af tiltag, som kan anvendes som de 4 procent ikke produktivt landbrugsareal. Det kunne eksempelvis være brak, herunder slånings-, blomster-eller bestøverbrak, markbræmmer, GLM søer med mere.

- Det havde naturligvis været mest hensigtsmæssigt med et dispensationsår, men det fik vi ikke. Det er derfor vigtigt, at man får tænkt de nye krav ind i markplanen allerede nu, i stedet for at lave en ”redning” til foråret. Hvis der skulle være nogen form for tvivl, så er det bare at kontakte sin lokale planteavlskonsulent.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.