SLF sætter fokus på pension, skat og strategi

Mandag den 29. november afvikler Sønderjysk Landboforening en aften, hvor rådgivere øser ud af deres viden.

Julen og nytåret nærmer sig med hastige skridt, og netop årsskiftet kan spille en ganske afgørende rolle, når det gælder økonomiske områder som pension og skat.

Sønderjysk Landboforening afvikler mandag den 29. november en økonomiaften, hvor rådgivere stiller skarpt på netop pension og skat, men også emner som strategi/selskabsdannelse vil indgå i aftenens program.

Virksomhedsrådgiver Henning Boldsen vil i sit indlæg kredse omkring strategi og mål. Boldsen vil komme ind på, hvilke værktøjer, der kan bringes i anvendelse, både når der skal udarbejdes en strategi for bedriften eller vedrørende selskabsdannelse.

Teamchef for Regnskab & Skat hos SLF, Lisbeth Mosegaard, tager sig af pensionsområdet, hvor der fokuseres på strategi omkring pension, hvordan spares der op, og hvornår der – gennem forskellige indbetalings-scenarier – er råd til at gå på pension.

Regnskabskonsulent Tommy Henriksen tager mødedeltagerne omkring forskellige skattemæssige forhold.

Det kommer blandt andet til at omhandle skattetips, som der skal være styr på inden nytår, mens andre emner bliver skatteoptimering efter nytår, regler og muligheder om 116 procent-afskrivninger, pengegaver til børn og svigerbørn samt endelig fordele og ulemper ved at lease eller købe.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.