Omkring 3.000 har ikke fået synet marksprøjten inden fristens udløb

Den gode nyhed er, at der i begyndelsen af januar var synet alt i alt cirka 8.000 marksprøjter siden 2014, og mange har haft travlt med at få det gjort, inden fristen udløb i slutningen af november sidste år. Den knapt så gode nyhed er, at der antagelig mangler at blive synet omkring 3.000 marksprøjter.

Interessen var stor og debatten livlig, da det i sidste uge lykkedes for Miljøstyrelsen at samle i alt cirka 150 repræsentanter fra maskinhandlere og andre branchefolk til to værkstedsmøder om netop syn af sprøjter dels i Slagelse, dels i Bredsten ved Vejle.

»Udfordringen er, at man ikke har kendskab til præcist, hvor mange sprøjter der er i drift i Danmark, men vi anslår, at der stadig er 3.000 usynede sprøjter derude,« siger specialkonsulent i Miljøstyrelsen, Anita Fjelsted, der peger på flere mulige forklaringer på, at nogle ikke har fået det gjort.

»Nogle har måske økonomiske vanskeligheder eller nærmer sig pension. Andre overvejer måske at udfase sprøjten. Og måske er der nogle, der satser på, at de ikke får et kontrolbesøg,« siger Anita Fjelsted, som tilføjer, at kravet gælder alle sprøjter i erhvervsmæssig anvendelse.

305 ER UDDANNET

På værkstedsmødet tydede det på, at både styrelse og maskinhandlere har fået ganske godt styr på arbejdsgangene, efter at EU-kravet om syn af sprøjter blev indført. 305 ansatte hos maskinhandlerne er blevet uddannet i syn af sprøjter på Erhvervsskolerne Aars, og der er nu 130 godkendte synsvirksomheder, som tillige gås efter i sømmene af tilsynsmyndigheden SKL, som bl.a. kontrollerer arbejdsgange og udstyr på synsstederne.

SYN KAN IKKE STÅ ALENE

Blandt deltagerne på værkstedsmødet på Vingstedcentret ved Bredsten var en af dem, der har været med til sprøjtesyn fra begyndelsen, værkfører John Christensen, J. Hundahl i Thisted, og han kom ind på, at et syn er godt, men at det ikke kan stå alene:

»Det er vigtigt at understrege, at et syn ikke betyder, at man så ikke behøver kigge til sin sprøjte i flere år. Et syn holder jo ikke i hverken tre eller fem år. Det er en fordel at gå den efter en gang om året, og meget af det kan landmanden jo eventuelt gøre selv,« sagde John Christensen.

»En sprøjte er jo et af de redskaber, landmanden bruger allermest. Den er måske over arealerne fem gange på en sæson i modsætning til en mejetærsker, der kun kører over én gang,« sagde John Christensen.

Generelt har landmændene tilsyneladende været gode til at tage synsordningen til sig ud fra den betragtning, at en velfungerende sprøjte giver valuta for de dyre dråber i tanken.

»KONTROLBESØGET KAN KOMME PÅ MANDAG«

De obligatoriske syn af marksprøjter er efter nogle år med information om ordningen og venlige påmindelser nu på vej ind i en mere alvorlig fase. Inden længe kan de første landmænd vente besøg af kontrollanter fra NaturErhvervstyrelsen, som råder over et korps af 35 mennesker til opgaven.

»Jeg vil tro, at omkring 700 vil få et besøg her i 2017, og kontrollørerne vil blandt andet bede om at få udleveret synsrapporten, som ejeren har fået fra synsvirksomheden, og de vil tjekke, om sprøjten har fået et klistermærke for synet,« siger specialkonsulent i Miljøstyrelsen, Anita Fjelsted, der regner med, at det også bliver i år, at de første bøder udskrives. Det er dog ikke Miljøstyrelsen, der fastsætter bødernes størrelse, men derimod Politiet.

»Og kontrolbesøget kan såmænd komme på mandag«, tilføjer Anita Fjelsted, der håber på, at mange af dem, der ikke har fået synet deres sprøjte, vil få det klaret inden længe. Er det maskinstationen eller naboen, der har sprøjtet, skal NaturErhvervstyrelsen se dokumentation på sprøjtearbejdet.

Sprøjter, der var købt før nytår 2013, skulle have været synet senest 26. november sidste år. Nye sprøjter købt efter 1. januar 2014 skal synes første gang senest fem år efter anskaffelsen og derefter hvert tredje år. Et syn tager ca. tre-fire timer og koster typisk omkring 4.000 kroner afhængig af størrelse og udstyr plus eventuel reparation. Inden reparationerne udføres, bør værksted og kunde aftale omfanget af reparationerne.