Kom den perfekte svampestrategi nærmere med tidlig sygdomsdetektion og gradueret tildeling

Vi taler tit om dosisrespons, som grundlæggende handler om, at vi får bedre effekt ved at øge dosis. Mange vil nok – i særdeleshed for ukrudts- og vækstreguleringsmidler – købe ind på dette, fordi det er tydeligt at se responsen. 

- For svampebekæmpelse er det ikke altid lige så visuelt, men de fleste vil nok alligevel give mig ret i, at vi forventer at få en bedre effekt ved at øge dosis, udtaler Søren Lykkegaard fra Bayer.

- Når vi øger dosis, øger vi koncentrationen i planterne, hvad enten det er på ukrudtet eller i vinterhveden – og det er her biomassen kommer ind i billedet. For ligesom ukrudtstryk og -størrelse kan variere, så kan biomassen i vinterhveden det også.

Fart på biomassens udvikling

I Bayer Nordic har vi i flere år arbejdet med at graduere indsatsen med svampemider i vinterhvede efter sygdomstryk og hvedens biomasse. 

- Inden jeg fortæller mere om, hvordan vi arbejder med qPCR-analyser til at fastlægge sygdomstrykket før de kritiske timinger omkring T2 og T3, vil jeg tage jer igennem vores tanker om biomasse og graduering, fortæller Søren.

- Vores tilgang har været, at det selvfølgelig giver mening at graduere efter biomasse, men samtidig er vi nødt til at skabe nogle regler for et fast udgangspunkt. Derfor har vi igennem vores dataindsamling de seneste år skabt en model for, hvor meget biomasse vi mener, en ”normal” vinterhvedemark i Danmark har omkring T1 (bbch 32-33), T2 (bbch 39) og T3 (bbch 59-61).

Grafen viser biomassen udvikling fra T1 til T3. Kilde: Vinterhvede biomasse model, Bayer Nordic Innovation

- På cirka den måned, hvor vi svampebekæmper, er der stor vækst i hveden – faktisk tredobler biomassen sig fra T1 til T3. Som sidebemærkning betyder det, at vi i T1-stadiet skaber den største koncentration i planten, selv med en normal dosis på 0,2-0,3 af et svampemiddel. Og det er ikke kun teori – det kan faktisk måles, fortæller Søren med et smil i stemmen.

Grafen viser biomassens udvikling i de 10 storskalaforsøg, hvor vi løbende har vejet biomasse.
Foto: Bayer

Hvis alle marker bare groede på en snor, så var der ingen grund til graduering, men sådan forholder det sig slet ikke. Sidste år havde vi 10 storskala forsøg, hvor en del af ”protokollen” var at veje biomassen løbende for at have noget helt håndgribeligt data på markerne, og det viste sig, at der var en enorm forskel på, hvordan markerne udviklede sig.

Søren fortæller, at vi testede tre forskellige løsninger hos de 10 værter; landmandens egen svampestrategi, en T2 og T3 strategi sat ud fra sygdomstrykket målt med qPCR-test og til slut en løsning, hvor startdosis blev sat af qPCR-prøven og herefter gradueret ud fra den faktiske biomasse.

- Jeg italesætter den faktiske biomasse, for det er tanken om, at det for eksempel ikke altid er 20 % op eller ned, men den faktiske biomasse eller i hvert fald så tæt vi kan komme på den ved at omsætte satellitdata. Det betyder, at vi i en mark eller område, der er under ”normal” biomasse, sætter dosis ned, og modsat hvis den er kraftig. Vi jagter altså koncentrationen af svampemiddel med udgangspunkt i sygdomstrykket fra qPCR-analysen.

qPCR-analysen

- Nu har jeg nævnt qPCR-analyse nogle gange, og så må vi hellere komme ind på hvad det er, og hvordan vi bruger den. qPCR handler om kvantificering af DNA, og i dette projekt bruger vi det til at se efter septoria DNA i bladende, og tanken er, at vi kan måle det, før vi ser det, forklarer Søren.

Vi taler tit om, at septoria, lidt afhængig af temperatur, har en latensperiode omkring tre uger. Det er tre uger, hvor vi ikke ved, om septoria er ved at udvikle sig i bladet, før det bliver synligt. 

- Problemet er, at vi faktisk aldrig visuelt vil kunne se septoria på fanebladet eller næstøverste blad i hvedens stadie 39. Biologien siger, at bladene simpelthen ikke vil have været udviklet og fremme længe nok til, at vi vil kunne se septoria, fortæller Søren. 

- Derfor har vi tidligere prøvet at gætte bedst muligt på, hvad der sker inde i bladene i forbindelse med fanebladsbehandlingen, og det er her, vi med qPCR-analyserne prøver at stoppe gætteriet og i stedet sætte mål og tal på.

På billedet ses en kraftig mark, hvor vi udtog bladprøver forud for T2 behandlingen. Foto: Bayer

I vores tidligere omtalte forsøg fra 2023 udtog vi umiddelbart før T2 (fanebladsbehandlingen) bladprøver i de 10 marker og fik dem analyseret inden for få dage. Da vi stort set ikke målte aktivitet af septoria i bladene, var en lav dosis rigeligt, og derfor fik alle vores værter en recept til T2 med 0,15 l/ha Propulse + 0,15 l/ha Balaya® i blanding. Omkostningsmæssigt betød det, at vores løsning lå på det halve af værternes gennemsnitlige investering i svampemidler til T2.

- Vi valgte at kombinere midlerne for at få flere aktivstoffer i spil – ikke mindst fordi, der også er andre svampesygdomme, som måske ikke driver et stort behov for høj dosis, men de skal alligevel holdes i ørerne, lyder det fra Søren.

Da vi gentog proceduren forud for T3 (aksbehandlingen), så vi nogenlunde samme billede som i T2. Dog fandt vi mere septoria hos tre af landmændene, som derfor fik en lidt højere dosis. Samlet set var vores Bayer qPCR-løsning lidt mere intensiv end landmændenes i T3, da de stoppede op på grund af tørken, mens qPCR-analyserne viste os, at der var nogle steder, hvor det ikke gik.

Resultat af de 10 landmandsforsøg, hvor Bayers qPCR-løsning og Bayer Designer Solution er testet op mod landmændenes egne strategier. Foto: Bayer

Som det fremgår af grafen, er forskellen mellem de tre løsninger meget lille. Selv med 10 forsøg i to gentagelser er forskellen så lille, at det ikke er statistisk sikkert, at qPCR løsningen, der kom bedst ud, er forskellig fra de øvrige. Men det betyder i hvert fald, at indsatsen var tilstrækkelig, så vi kunne godt spare på kemien og flytte lidt rundt mellem T2 og T3. 

- At den graduerede løsning ikke var endnu bedre, ser jeg ikke som et problem. Den klarede sig i princippet lige så godt som de andre, og at graduere så små doser giver i praksis et meget lille spænd. Hvis dosis for eksempel øges med 30 % fra 0,15, får vi altså kun 0,195, så der skal vi nok have et år med mere sygdom for at se den fulde effekt. Måske er det mest tanken om, man køber ind på præmissen, og så har der også historisk været et hkg at hente, så jeg tror, at graduering er kommet for at blive, siger Søren med et smil. 

Test Bayer Designer Solution i 2024

Vi synes, vi er kommet langt de seneste 2-3 år med teknologierne bag Bayer Designer Solution. qPCR-bladprøven sætter ”standarddosen” for T2 og T3, og så lægger vi et biomasselag på via satellitdata. Derfor er vi klar til at skalere op i 2024 og har blandt andet lavet et samarbejde med svenske Dataväxt, som mange i forvejen kender fra Cropsat. 

- Det vi har klar til 2024 er en udvigelse, hvor vi har lagt et ”smart” lag på dét man allerede kender fra Cropsat – vi kalder det Smart Script. I stedet for at se de relative værdier, for eksempel 0,76, vil man se vores bud på, hvordan biomassen er i forhold til ”normal” biomassen på ét givent stadie omkring T1-T2-T3. Her beregner vi et gennemsnit for marken, som kan bruges til at fintune ens ”flade” dosis, eller man kan også lave en tildelingsfil, der følger biomassen inden for marken, som man kender det, fortæller Søren.
 

Her vises samme kraftige hvedemark ved T2-behandlingen som på billederne længere oppe i artiklen. Ud fra qPCR-testen er dosis sat til 0,15 l/ha Propulse + 0,15 l/ha Balaya®, men da marken i gennemsnit er kraftigere end normalen, beregnes en ny ”flad” dosis til 0,19 + 0,19. Variationen i marken fremgår også, og den kan omdannes til en tildelingsfil, hvor man selv kan justere, hvor stor en variation, man vil følge.
Foto: Bayer

- Udover at man selv kan gå ind i Smart Script og tilpasse svampebehandlingerne til variationen i ens hvedemarker, vil vi også gerne invitere interesserede landmænd til at prøve Bayer Designer Solution. Så hvis man synes det lyder spændende, kan man i første omgang finde mere information nedenfor eller kontakte mig, afslutter Søren.