Midt i en klimatid: Dalsgaard og Barsøe er indstillet på, at deres produkter skal være så stærke, at merværdi får forbrugerne til at vælge dem.
Det er ikke nemt at vide præcis, hvad en eventuel klimaafgift på landbrug kommer til at betyde for Dalsgaard og Barsøe, for situationen er mildest talt uklar. Både plusser og minusser tegner sig i horisonten alt efter, hvordan klimaafgiften eksekveres.
- Vi er stolte over, at alt, hvad vi producerer, bliver spist i Danmark. Det må da tælle den rigtige vej, siger Nikolaj Dalsgaard.
Kyllinger og oksekød fra bedriften går til Spis min Gris og korn og grønsager går også til danske kunder.
- Da vi leverede kyllinger til slagteriet, skulle de køres 3,5 timer, nu hvor vi slagter på gården, er der 50 meter fra stald til slagteri. Det må også gavne klimaregnskabet, tilføjer Andreas Barsøe.
Kylling har lav belastning
Klimaafgifter kan også give nogle forskydninger i kødforbruget, forudser de. For eksempel fra oksekød til kyllinger.
Dalsgaard og Barsøe
- 500 hektar økologisk planteavl med blandt andet konsumkorn
- Drives som to I/S’er, et økologisk og et biodynamisk, hvor de ejer 50 procent hver, jorden er lejet
- 200 biodynamiske stude fra tre måneder til 2,5 år - gårdslagtes
- Plads til 125.000 økologiske slagtekyllinger i stald fra 2016
- Eget slagtehus til kyllinger
- Kødet leveres til Spis min Gris, som leverer til især københavnske restauranter og kantiner
- Andreas Barsøe og Nikolaj Dalsgaard er midt i 30’erne.
- Det kan være, at afgiften vil styrke afsætningen af kyllinger, og så er det jo heldigt, at det er vores hovedprodukt, men det ændrer jo ikke på, at de bliver dyrere at fremstille, så forbrugerne skal være villige til at betale, fortsætter han.
Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe er mere bekymrede for deres produktion af stude. Det kan være, de må skære ned, hvis afgiften bliver for høj.
Det er ærgerligt, fordi studene leverer gødning til planteavlen både i form af kløvergræs og husdyrgødning, som har en god indvirkning på livet i jorden, og systemet er med til at bekæmpe ukrudt.
Studene er et overskudsprodukt fra mælkeproduktionen, og det gavner lidt på klimaregnskabet, men hvordan det ender er uklart.
- Jeg tror, at vores kunder vil se på produktionssystemet og så vælge det oksekød, der har flest fordele i forhold til klima og natur, siger Nikolaj Dalsgaard.
Fortællingen
Fortællingen om produktionen og bedriften er vigtig for afsætningen. Derfor planlægger de at etablere søer på arealer, omdanne en juletræsplantage til skov og plante flere levende hegn, alt sammen til gavn for natur og biodiversitet. Indtil videre står alt dog stille.
- Det værste for en virksomhed er usikkerhed. Vi venter og ser, hvor afgiften lander, før vi gør noget drastisk. Hvis den lander et sted, hvor det koster penge, håber vi, at regningen kan skubbes videre til forbrugerne. Vores mål er, at vores produkter er så stærke, at merværdien får forbrugerne til at vælge vores produkter, understreger de.
Indtil videre prøver de at blive klogere på klima. Deres bankforbindelse, Nordea, har taget dem i hånden og inviteret dem med i et ESG-netværk, hvor man også drøfter klimatiltag.
- Vi kommer rundt og ser, hvad andre gør, og vi har været til ESG-dag og arbejdet med ESGreen Tool og set på, hvad vi eventuelt kan gøre bedre på bedriften, siger Andreas Barsøe.
Det er blandt andet derfor, de er bekymrede for, om de kan beholde studene. Samtidig ærgrer det dem, at lukker de den produktion, kan markedet meget vel blive overtaget af importeret oksekød fra Sydamerika, hvilket ikke vil være gavnligt for klimaet.
- Med en afgift på 750 kroner, lukker mange landbrug inklusive os. Til gengæld er der megen teknologi på vej nu, og om 10 år vil man ikke kunne genkende dansk landbrug af i dag, siger Nikolaj Dalsgaard.
Faktaboks
Fremtidens Landmand
- Med det årlige initiativ FremtidensLandmand ønsker vi at inspirere ved hylde nogle af de mange landmænd rundt om i landet, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller og som arbejder målrettet med bæredygtighed, teknologi og/eller afsætning.
- Vi følger de tre vindere af FremtidensLandmand løbende et år efter kåringen.
- FremtidensLandmand er sponsoreret af Bridgestone, Jyske Bank, SAGRO, Yara og Agromek.
