Stort antal landmænd efter Svarer-rapport: Værre end frygtet

Svarer-udvalgets anbefalinger, der blev fremlagt onsdag, er langt værre, end mange landmænd havde forventet.

Hele otte ud af 10 landmænd, der har reageret på en rundspørge-henvendelse fra LandbrugsAvisen i kølvandet på Svarer-udvalgets anbefalinger, blev overrasket negativt, da anbefalingerne blev afleveret på et pressemøde i København.

I mange af svarene fra landmændene bliver den negative reaktion blandt andet begrundet med, at rapporten - uanset hvilken model, der vælges - vil resultere i en stor produktionsnedgang i dansk landbrug.

Landmændene kritiserer også, at der ikke tages højde for, at markarealerne faktisk optager CO2 via fotosyntesen, at importen af udenlandske produkter vil stige og dermed blot resulterer i en flytning af klimabelastningen ud af det nationale regnskab, og at der ikke tages højde for, at mange landmænd allerede rykker massivt på klimafronten uden pisk blandt andet på grund af Arlas nye bæredygtighedsmodel.

Oveni kommer stor usikkerhed om hele beregningsgrundlaget og mulighederne for rent faktisk at foretage investeringer, så landmændene kan undgå afgiften.

En vis forståelse for afgift

Rundspørgen viser imidlertid også, at der faktisk er en vis forståelse blandt de adspurgte landmænd for afgift-instrumentet i den grønne omstilling. Faktisk er tre ud af de 10 landmænd slet ikke afvisende overfor en afgift, hvis den vel at mærke skrues rigtigt sammen.

Derfor bliver de forestående forhandlinger om en trepartsaftale helt afgørende. Og mange af de landmænd, som LandbrugsAvisen har hørt fra i rundspørgen, har også bud på, hvad der skal arbejdes videre med i de kommende trepartsforhandlinger, der til sommer ventes at munde ud i et konkret bud på en CO2-afgift på dansk landbrug.

Planteavler Peter Fuglsang fra Hirtshals hører til blandt dem, der godt kan se, at en afgift kan være et instrument. Men det kræver, at den bliver skruet bedre sammen.

- Det kræver, at afgiften pålægges det, vi som landmænd kan ændre. Afgiften skal udformes, så vi som landmænd kan reagere på den og kan styre uden den ved at foretage investeringer – ligesom når man tilskyndes til at købe en elbil fremfor en dieselbil. Og vi har nogle virkemidler – landbrugets svar på elbilen - såsom nitrifikationshæmmere, fodertilskud til kvæg, udtagning af lavbundsjorde og snart pyrolyse. Få sat skub på, at de virkemidler bliver brugt fremfor at afgiftsbelægge ting, vi ikke kan gøre noget ved, siger han.

Lad være med at slå os ihjel

- Lav en afgift, vi kan reagere på, i stedet for at slå os ihjel. Det er tudetosset. Vi er på vej med en teknologi som pyrolyse i Danmark, der vil kunne få betydning for hele verden, men nu risikerer vi at ødelægge det hele, siger Peter Fuglsang.

Økologisk planteavler Karl Martin Schelde fra Branderup peger også på, at arbejdet bør munde ud i, at der er nogle realistiske muligheder for, at man som landmand rent faktisk kan nedbringe udledningen.

- Det er vigtigt, at der kommer en række realistiske tiltag - for mit vedkommende blandt andet på arealanvendelse/dyrkningsprincipper - som man kan tilgå og anvende for på den måde at nedbringe udledningen på bedriftsniveau og på den måde slippe for den tilsvarende afgift. At man kan holde afgiften på afstand foran sig, siger han.

Økologisk mælkeproducent med 400 malkekøer fra Aalestrup Jens Jørn Nielsen, mener, at man trods et politisk flertal bør bevæge sig helt væk fra afgiftsmodellen, blandt andet fordi den i hans øjne de facto kan ende med at trække tingene i den helt forkerte retning.

Gør som på miljøområdet

- Stil krav til det enkelte landbrug om nedsættelse af udledning, fremfor en generel afgift, der også rammer dem, som i forvejen har gjort en stor indsats – ligesom man tidligere har gjort på miljøområdet, siger han.

Han er helt med på, at landbruget skal tage ansvar – også at det koster landbruget og landmændene penge.

- Men det er en elendig metode – og bare et eksempel på det: Hvis jeg skruer min produktion ned med 20 procent – hvilket jeg ikke har planer om – så vil jeg få den samme ’straf’ økonomisk for resten af min besætning, selv om jeg i princippet gør noget godt for det danske klimaregnskab. Jeg vil skulle betale mindre, men også tjene mindre. Tværtimod betyder en afgift, som jo bare er en ekstra regning, at vi i stedet tilskyndes til at blive endnu større og mere effektive, så vi kan betale regningen, siger han.

En afgift kan også betyde at langt flere grise bliver sendt ud af landet frem for at blive slagtet i Danmark. Det forudser Ole Sørensen fra Ørbæk på Fyn.

Fordel af eksportere smågrise

Han driver en full-line produktion med 600 søer og 20.000 slagtegrise samt 500 hektar jord.

- Jeg kan skære to tredjedele af min klimabelastning ved at eksportere mine smågrise. For totredjedele af belastningen kommer fra slagtesvin, så incitamentet til at beholde slagtesvin er væk. Så det regnestykke er kørt af sporet, siger Ole Sørensen.

Et andet regnstykke, han ikke kan få til at gå op, er, at Svarer-udvalget forudser stigende priser. For det bliver svært at få på grisekød.

-Svineproduktion er verdensmarkedsstyret. Fordi vi indfører en afgift, vil det jo ikke få andre lande til at sætte priserne op. Man kan ikke få en højere pris for grise, når vi har en stor eksportdel, mener Ole Sørensen.

Den fynske griseproducent er generelt ikke imod, at man driver udviklingen mod CO2-reduktion. Men det skal give mening.

-Jeg er ikke der, hvor jeg er imod. Men der skal findes en balance, hvor der er noget perspektiv, siger Ole Sørensen.

Det siger landmændene i undersøgelsen

Usikkerhed betyder, at vi venter med at investere, og klimaet må så vente på bedre løsninger. Vi er klar til at bidrage og tage ansvar, men med en kommende CO2-afgift tør vi ikke starte op.

41-årig griseproducent

Hvis der skal en skat på CO2-udslip, hvilket der nok skal, skal den da som minimum gælde hele EU, allerbedst for hele verden. Ellers flyttes produktionen blot til et andet land og så vil klimaet intet vinde og Danmark mister arbejdspladser.

59-årig griseproducent

Lad nu landbruget selv komme med løsningerne. I Arla har vi allerede en model, der sandsynliggør den udvikling, der er i gang i mælkeproduktionen. Vi sidder ikke på hænderne, men er i fuld gang med en omstilling, der viser, at vi er en del af løsningen og ikke et problem for samfundet.

55-årige mælkeproducent

Den CO2, landbrug optager, burde medregnes eller modregnes.

56-årig mælkeproducent

Det er absolut den laveste afgift, der kan holde liv i min bedrift og generationsskiftet. Det er ikke klogt at afvikle produktion i Danmark, mod at den opstår andetsteds.

61-årig mælkeproducent

Få lavet et system, hvor udledning og optag bliver modregnet, således at det kun er nettoudledning, der beskattes. Det vil også give et større incitament til at reducere udledningen på bedrifterne. Det er helt fair med en en afgift på den reelle udledning.

48-årig griseproducent

Giv tid til omstilling af produktionsmetoder, teknologiudvikling og implementering - og følg processerne i EU tæt.

65-årig planteavler

Kig til udlandet. Hvad gør man der - og hvordan synes I, stemningen er blandt landmænd i hele EU og Danmark. Hvorfor denne osteklokke-politik i lille Danmark?

45-årig planteavler

Vi vil gerne hjælpe til med omstillingen, hvis det kunne ske på en måde, så vi ikke skal gå fra hus og hjem. Man skal også huske, hvem der producerer fødevarerne. Og har man først smadret dansk landbrug, kan der gå mange år, inden det kommer til at fungere igen.

66-årig planteavler