Svarer-udvalget har onsdag præsenteret tre modeller, der kan være et bud på hvordan den kommende CO2-afgift på landbruget skal indrettes.
125, 375 og 750 kroner per ton udledt CO2.
Det er de tre forskellige beløb, som Svarer-udvalget foreslår kan fungere som en fremtidig CO2-afgift på landbruget.
Onsdag middag har det såkaldte Svarer-udvalg, med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen, afleveret sine anbefalinger om, hvordan man i Danmark kan indrette en CO2-afgift på landbruget.
Rapporten blev præsenteret på et pressemøde i Eigtveds Pakhus i København.
De tre modeller kombinerer alle en afgift på drivhusgasudledningen med fradragsmuligheder og tilskud, der ifølge eksperterne kan finansieres via omlægning af landbrugsstøtten.
Modellerne forventes at kunne reducere udslippet fra landbruget med mellem 2,4 og 3,2 millioner ton CO2e, når de er fuldt indfaset i 2030.
Rapporten forholder sig både til udledninger fra husdyr, gødning, skovbrug og fra kulstofrige landbrugsjorder, primært lavbundsjorder, ligesom den inddrager mulige effekter af teknologisk udvikling.
Til gengæld har ekspertgruppen skrottet tankerne om at lægge en afgift på fødevarer i supermarkedet.
- Vi har i vores arbejde lagt vægt på at anvise modeller, der i forskellig grad balancerer hensynet til at komme samfundsøkonomisk billigst i mål med hensynene til at reducere belastningen af landbruget, risikoen for produktionsnedgang og lækage af drivhusgasudledninger til udlandet, siger formand for udvalget Michael Svarer.
Tre modeller
Dermed står det nu klart, at den højeste sats bliver på 750 kroner.
Den kaldes model 1, og her sidestilles landbruget med de øvrige erhverv uden for EUs kvotehandelssystem og den øvrige industri.
Den model lægger mest vægt på samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet, men indebærer ifølge eksperterne "en væsentlig nedgang i landbrugsproduktionen, særligt inden for kvægdrift".
Eksperterne forudser også, at den model med den forventede produktionsnedgang vil medføre en "relativt høj lækagerisiko".
Lækagerisikoen dækker over den risiko, der er for at vi med en mindre produktion herhjemme, men har samme forbrug, vil købe flere varer i udlandet - og dermed ikke se en klimaeeffekt.
Derfor har eksperterne også opstillet to andre modeller med lavere afgifter og bundfradrag for forskellige slags udledninger.
Her skal der også gives tilskud til at omlægge sit landbrug til at blvie mere klimavenligt.
Model 2 lægger med en afgift på 375 kroner vægt på at erstatte CO2-reduktioner opnået via produktionsnedgang med reduktioner fra tiltag af mere teknologisk karakter, som reducerer lækagen, men er samfundsøkonomisk mere omkostningstunge. Sådan skriver Svarerudvalget selv i rapporten.
Den sidste model på 125 kroner lægger i endnu endnu højere grad vægt på at mindske produktionsnedgangen, men vil betyde en endnu højere omkostning for samfundet samt "en væsentlig årlig belastning af statens finanser og større usikkerhed om de opnåelige tekniske reduktioner", skriver udvalget.
Alle tre modeller er udformet med indfasning fra 2027.
- Hvilken model man foretrækker, vil være et politisk valg. Fradrag og tilskud kan fortolkes som samfundets pris for at reducere den økonomiske belastning på landbruget og adressere risikoen for lækage, siger Michael Svarer.
nu starter Politiske forhandlinger
Svarer-rapporten har været længe ventet.
Afrapporteringen kommer efter et langt forløb. Det var i forbindelse med en bred politisk aftale i december 2020, at ekspertgruppen blev nedsat.
Formålet er at udarbejde landbrugets bidrag til at Danmark kan opfylde målet om 70 procent drivhusgasreduktion i 2030 og det langsigtede mål om klimaneutralitet.
Siden er afrapporteringen blevet udsat flere gange, og efter i dag starter en ny ventetid.
For fra politisk hold har det hele tiden været meldingen, at man først vil indlede politiske forhandlinger om en CO2-afgift på landbruget, når Svarer-udvalget har afrapporteret.
Svarer-udvalgets anbefalinger ryger nu videre i et nyt udvalg – nemlig de politiske forhandlinger i den såkaldte grønne trepart, hvor politikerne, erhvervet og interesseorganisationer er inddraget. Det udvalg har foreløbig fået frem til juni til at blive enige.
Og da SVM-regeringen har flertal, kan den tekst i princippet kopieres direkte ind i et lovforslag og vedtages.
Opdateres klokken 11:28 og opdateres løbende
Ekpertgruppens medlemmer er
- Michael Svarer, professor i økonomi ved AU (formand).
- Mette Termansen, professor i klima- og miljøøkonomi ved KU.
- Claus Thustrup Kreiner, professor i økonomi ved KU.
- Joan Faurskov Cordtz, Partner hos PwC og skatteekspert.
- Peter Birch-Sørensen, professor i økonomi ved KU og tidligere formand for Klimarådet.
- Susanne Juhl, Uafhængig konsulent.
