Økologisk Landsforening giver her deres besyv med i debat om klima og økologi.
Af Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening
- Først tak til Jørgen E. Olesen (JEO) for hans udførlige svar på et åbent brev fra Rikke Lundsgaard, Landbrugspolitisk Seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, hvor hun efterlyser JEO’s bud som respekteret professor og tidligere medlem af IPCC-panelet på, hvordan vi bedst håndterer landbrugets alt for store klimabelastning, fremfor han blot skyder andres forslag ned, som hun skriver.
- Der er meget i indlægget, vi i Økologisk Landsforening kan være enige med JEO i og i hvert tilfælde, at det ikke er enkelt, og der er sket alt for lidt i rigtig mange år. Det er mildest talt ikke nyt, at der skal ske noget også i landbruget for at bremse de menneskeskabte klimaforandringer. I Økologisk Landsforening vedtog vi allerede i 2009 en klimahandlingsplan, og viden om at vi er på kollisionskurs med klimaet, den har vi som samfund haft meget længe. Forbuddet mod kunstgødning i økologi stammer tilbage fra midten af 1900-tallet blandt andet med henvisning til udfordringen med at være afhængig af fossilt brændstof.
- Vi noterer også, at JEO anerkender værdien i økologi, og at økologi har været med til at trække landbruget i en mere bæredygtig retning desuagtet, der, som JEO skriver, også i økologi er behov for en stærk forsknings- og innovationsindsats.
- Presset for hurtig omstilling, fordi tiden er blevet forhalet, skal dog ikke få os til at resignere overfor økologiens potentiale og i stedet satse på en voksende efterspørgsel på husdyrprodukter og stadigt højere udbytter pr. ha., som JEO synes at gøre i sit svar. Husdyrproduktionen kan ikke fortsætte i nuværende omfang, hvis vi skal sikre naturen mere plads. Der kan ikke dyrkes mere foder uden negativ påvirkning af omgivelserne. Vi kan ikke brødføde en voksende verdensbefolkning med høj andel husdyrprodukter. Med en intensiv husdyrproduktion følger antibiotikaforbrug, hvor alene dyretallet giver et højt forbrug, der medfører en risiko for antibiotikaresistens. Etisk kan en intensiv husdyrproduktion slet ikke forsvares med udsigt til stamcelleproduceret mejeri- og kødprodukter.
- Men ja, udbytterne i økologi skal op, i det omfang det kan lade sig gøre, uden konsekvenser for klima, vandmiljø, drikkevand og biodiversitet i det dyrkede land. Det har vi talt om længe, og det skal nok lykkes den dag, beslutningstagerne vælger økologi til som hovedvejen. Det der ikke hjælper er resignation, tvivl om økologien og udsættelse af et opgør med de rammevilkår, der har skabt det landbrug, vi står med i dag. Et strukturelt omstillet landbrug med færre dyr, vil både rumme plads til fødevareproduktion, VE-anlæg på land og nye biobaserede løsninger. Det er den retning, vi ser i Økologisk Landsforening. På vejen dertil er vi klar til at udfordre vores egne benspænd. Målet med økologi er et bæredygtigt fødevaresystem, det er ikke et certificeret nicheprodukt, og forsigtighedsprincippet skal bruges, men det skal ikke misbruges til at stå i vejen for omstilling. Samtidig er det vigtigt at anerkende, at økologiens strenge krav er med til at presse os til den innovation, der kan fremtidssikre landbruget og sikre et ægte bæredygtigt system.
