Danmarks Naturfredningsforening har i et åbent brev bedt professor Jørgen E. Olesen om at svare, hvordan han mener, at han man kan løse klimakrisen. Herunder er hans svar i dets fulde længde.
Jørgen E. Olesen, professor og Institutleder Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi.
- Tak til Rikke Lundsgaard for at lejligheden til at reflektere over hvordan vi kommer i mål med et landbrug og en fødevareproduktion, der kan opfylde alle de mange krav til bæredygtighed.
Du kan læse Rikke Lundsgaards brev her.
- Gennem mine 40 år med studiet af klimaændringer og samspillet til landbrug og fødevareproduktion har jeg set lidt handling for at reducere udledningerne af klimagasser. Jeg oplever, at der oftest (også af forskere) tegnes et for rosenrødt billede af hvor store potentialer der er for reduktioner og hvor let det vil være. Tilsvarende tegner klimaændringerne et stadig mere dystert billede af effekter på samfundet og vores økosystemer. Beregninger viser i stigende grad at den globale fødevareforsyning trues at klimaændringer, især tørke, hedebølger og oversvømmelser.
- Vi står over for en global udvikling med øget befolkning og øget velstand, som frem til 2050 forventes at øge efterspørgslen efter fødevarer med 30-40 procent, og som med den nuværende udvikling hovedsageligt bliver baseret på animalske fødevarer. Uanset gode intentioner og kampagner om en mere plantebaseret kost ser vi endda ikke i Danmark et væsentligt skifte i denne retning.
- Klimaforandringer handler i det væsentligste om udfasning af fossile brændsler, som i stort omfang skal erstattes af landbaseret produktion af energi og biomaterialer. Det indebærer et øget pres på landarealer til andet end fødevareproduktion. Der er samtidig et berettiget ønske om bedre beskyttelse af miljø, natur og biodiversitet. Alt sammen kræver det areal. Det kan kun efterkommes ved at vi målrettet udtager landbrugsareal til natur og miljø hvor det giver størst effekt og samtidig intensiverer på produktionen på det øvrige areal.
- På landbrugsarealet bør vi altså have så arealeffektiv produktion som muligt, dvs. vi skal sikre at der produceres gode fødevarer til mange mennesker samtidig med at der også leveres energi og materialer til samfundet. Der er mange muligheder for at samtænke produktionerne, og det er min forventning, at det også kan blive til økonomisk gavn for landbruget og landdistrikterne. Her frustrerer det mig, at økologiske planteavl stadig ofte har alt for lave udbytter og fortsat er afhængig af importeret konventionel husdyrgødning.
- Det er naturligvis en forudsætning, at produktionen kan ske med lave udledninger af drivhusgasser og næringsstoffer. På disse områder er vi reelt kommet ret langt over de seneste årtier. Desuden skal brug af pesticider og anden kemi naturligvis ikke forurene fødevarer, grundvand eller miljøet, og der skal også sikres god dyrevelfærd. Dette har været kerneværdier i økologiske landbrug, og denne fokus har også været med at rykke det generelle landbrug i en mere bæredygtig retning. Nu står vi imidlertid med udfordringer på klima og næringsstoffer, der er så store at hverken det nuværende konventionelle landbrug eller det økologiske landbrug i deres nuværende form kan løse udfordringerne.
- Det er områder i det økologiske landbrug, hvor vi kender en del af løsningerne, men hvor det har været svært at få dem implementeret i praksis. Nu står vi over for at skulle reducere klimabelastningen, og her er det endnu sværere at se mulige løsninger. På nogle områder kan udledningerne være mindre fra økologisk produktion (fx metan fra græssende dyr), mens de på andre områder er højere (fx lattergas fra grønne planterester). Vi står altså ikke med oplagte løsningsmuligheder og teknologier, der kan bringe os i mål.
- Der skal altså ikke alene tænkes nyt; ændringer skal også implementeres med en hidtil uset hastighed. Det kræver, at vi nøgternt betragter hvad der virker og hvad der ikke virker, samtidig med at vi tænker i systemer, som kan levere på alle de ovennævnte områder. Det kræver en meget stærk forsknings- og innovationsindsats med fokus på nye dyrkningssystemer og teknologier, der virker for bæredygtigheden. Det gælder for både konventionelt og økologisk landbrug. Min største bekymring er, om vi har tilstrækkelige ressourcer til hurtigt nok at kunne udvikle for både konventionelt og økologisk landbrug.
- I mit perspektiv bør Danmark i kraft af sin klimatiske fordelagtige beliggenhed og vores høje vidensniveau være et kraftcenter for udvikling af en bæredygtig landbaseret produktion af fødevarer, energi og biomaterialer. Vi har på trods af uenigheder et ualmindeligt godt samarbejde mellem aktørerne. Så mulighederne er til stede. Men det kræver en villighed til at se realiteterne i øjnene, og at vi erkender at der ikke er enkle løsninger på udfordringerne.
- Vi skal også erkende, at vi er en del af et internationalt fødevaresystem, og med vores gunstige beliggenhed er det naturligt at Danmark er en stærk fødevareeksportende nation, men kravet fremadrettet må være at vi er blandt de bedste i verden til at producere disse med lavt klima- og miljøaftryk.
- Nye teknologier skal naturligvis kunne implementeres på sikker vis i forhold til miljø, sundhed, dyrevelfærd m.v., men her kan forsigtighedsprincippet ende med at forsinke udviklingen af et klimaeffektivt landbrug ganske betydeligt – og det kan klimaet ikke vente på. Der er derfor brug for en åben og informeret dialog om hvordan vi reelt kommer i mål med de mange målsætninger. Det er hverken enkelt eller let.
