Video: Landmands ønsker til CO2-afgift: Giv os stærke incitamenter til opnåelige mål

Hvis en kommende CO2-afgift skal få Martin Molbo til at sætte endnu mere turbo på klimadagsordenen, end han gør i dag, skal målene være inden for rækkevidde. Samtidig skal belønningen i form af lavere skat være til at mærke.

- Hvis det bliver for kompliceret og svært, tror jeg, at mange vil give op på forhånd, siger han.

Han har selv fået lavet en ESG-rapport, som viser, hvordan hans klimaaftryk ligger i forhold til normal praksis og så ’verdens bedste landmand’, og han ligger et sted derimellem.

- Vi kan ikke producere fødevarer uden at der er et klimaaftryk. Derfor synes jeg man skal sætte skatten til nul, hvis man når det bedst opnåelige og så stigende derfra. Så vil man kunne mærke det, hvis man gør sig umage for at gøre en forskel. Hvis det er nærmest umuligt at nå målene, lader man bare stå til, siger han.

Godt i gang

Molbo Agro har arbejdet med bæredygtighed og klimaaftryk i flere år.

- Vi er i færd med at sætte solcelleanlæg op på taget af to af vores ejendomme og har det allerede på en, siger han.

Anlæggene vil dække cirka en tredjedel af hans strømforbrug.

Et andet tiltag er teltoverdækning af gylletankene for at mindske fordampningen af metan.

- Det gjorde jeg lige et halvt år før, man kunne få tilskud til det, smiler han.

Gyllen kommer gennem biogasanlæg, i hvert fald den fra smågrisene.

- Biogasanlægget vil ikke have sogyllen, fordi den er for tynd, forklarer han.

15.000 liter diesel

I det 500 hektar store markbrug hedder det conservation agriculture (CA) altså uden jordbearbejdning. Det har reduceret antallet af mandetimer og dermed også traktortimer i marken med halvanden time per hektar.

- Det svarer til, at vi sparer 30-35 liter diesel per hektar eller 15.000 liter diesel for hele bedriften årligt, siger han.

CA vil hen over tid resultere i, at jordens indhold af kulstof stiger. CO2 er altså bundet i kulstof i jorden frem for at være i atmosfæren.

- FRDK har lavet en rapport, der siger, at udledningen af CO2 falder med et til tre ton CO2 per hektar med conservation agriculture, forklarer han.

Martin Molbo er bevidst om, at bindingen af kulstof i jorden når en ligevægt på et tidspunkt, hvor det ikke vil stige mere, og hvor man ikke reducerer CO2-udledningen yderligere gennem binding af kulstof i jorden. Og jordens kulstofindhold kan føre til udledning af CO2, hvis man igen begynder at pløje. Det mener han dog ikke, man bør bruge som argument imod at belønne kulstofbinding, så længe, den står på.

Måske giver CO2-skat muligheder

Derfor ser Martin Molbo også med spænding frem til, hvordan en CO2-skat vil ramme ham, samt hvilke muligheder, den vil give, når pengene skal føres tilbage til landbruget.

- Jeg synes virkelig, vi har gjort meget for klimaet allerede, og måske kan vi komme til at tjene penge på afgiften - hvis vi kan få tilskud til nye investeringer i at reducere udledningen, siger han optimistisk.

Konkret kunne han forestille sig et tilskud til mere jordfordeling.

- Vi har allerede jordfordelt, og det har ført til mindre kørsel. Sammenlægning af marker til enheder, der kan dyrkes mere effektivt, kan også mindske CO2-udledningen og så kan vi måske holde op med at dyrke hjørner og kanter, der alligevel ikke giver så meget, filosoferer han.