Kravet om miljøledelse hos husdyrbrug kan blive en økonomisk fordel

Hvis man har et husdyrbrug af en vis størrelse, skal man have et såkaldt miljøledelsessystem. Det er et krav, som gælder alle, der har en § 16a-miljøgodkendelse efter den nye godkendelsesordning, der trådte i kraft i 2017.

Fra den 21. februar 2021 gælder kravet desuden for alle med en miljøgodkendelse – også § 12-miljøgodkendelser efter det gamle godkendelsessystem. 

"Man slipper altså ikke udenom kravet om miljøledelse, medmindre ens produktion ikke kan kategoriseres som et IE-brug, og/eller man kun har en miljøtilladelse og ikke en miljøgodkendelse. Men hvorfor skulle man også ønske at slippe udenom?", spørger miljørådgiver Kamilla From-Nielsen og fortsætter:

"Miljøledelse er slet ikke så slemt, og man kan vælge at se det som en mulighed. Et miljøledelsessystem kan sagtens vendes til egen fordel. Når der opnås en besparelse på eksempelvis brændstof, vand og energi, er det ikke kun miljøet, der skånes – det er også pengepungen. Herudover indgår miljøledelse som en af de parametre, kommunen beregner bedriftens miljøscore ud fra. Det gælder, uanset om bedriften er omfattet af kravet om miljøledelse eller ej. Jo lavere miljøscore, jo færre prioriterede tilsynsbesøg. Hvis bedriften har miljøledelse, vil det trække den samlede miljøscore ned, hvilket kan medføre en lavere tilsynsfrekvens – i bedste fald vil man kun modtage tilsynsbesøg hvert tredje år", forklarer hun. 

Hvad er miljøledelse? 

Kravet om miljøledelse stammer fra EU og er indført for at gøre miljø til en del af beslutningsgrundlaget i den enkelte virksomheds ageren – på linje med f.eks. økonomi og sociale hensyn.

"Miljøledelse handler med andre ord om at gøre en bevidst indsats for at passe bedre på miljøet", fortæller Kamilla From-Nielsen og forsætter:

"Miljøledelse kræver selvfølgelig rent formelt, at man udarbejder nogle arbejdsdokumenter, men det behøver ikke at være kompliceret – tværtimod. Dokumenterne skal være simple og overskuelige for alle", siger hun.

Miljøledelse kan ifølge Kamilla From-Nielsen indføres på alle bedriftsniveauer.

"Miljøhensyn bør både være en del af de daglige arbejdsrutiner og den mere overordnede retning, der sættes for virksomheden. Virksomhedens strategi kan derfor med fordel inddrages i miljøledelsessystemet for at opnå synergi mellem udviklingsplanerne. Det kan bl.a. være, hvis man i forvejen har planer om at etablere et gyllekølingsanlæg eller blot en ny pumpe til gyllekølingsanlægget, der er mere energibesparende - f.eks en pumpe, der kan udnytte udendørsluft i vinterhalvåret frem for nedkølet luft. Det kan også være, hvis man har planer om at udskifte lys, ventilation, opvarmningskilder eller investere i vedvarende energi", lyder det fra Kamilla From-Nielsen, som forklare at det dog ikke nødvendigvis kræver dyre investeringer.

"Det kan også være, at man gerne vil måle på virksomhedens vand- eller brændstofforbrug gennem et år, så man kan få et overblik over, hvordan man kan spare – og året efter nedsætte forbruget. Der er mange muligheder", siger Kamilla From-Nielsen.

Sådan indføres miljøledelse

Samlingspunktet i et miljøledelsessystem er en skriftlig miljøpolitik. Miljøpolitikken beskriver de miljøpåvirkninger, virksomheden forårsager, og som man gerne vil arbejde med.

"Når man går i gang med miljøledelsessystemet, er første trin hermed at klarlægge virksomhedens miljøpåvirkninger – og herefter mulighederne for at arbejde med disse. F.eks. kan miljøpolitikken indeholde områder som foder, affald, energi, opbevaring og håndtering af husdyrgødning samt beskrive, hvordan miljøindsatsen inden for disse områder kan forbedres", siger Kamilla From-Nielsen.

Næste skridt er – fortæller hun - at formulere nogle miljømål for reduceringen af virksomhedens miljøpåvirkninger:

"Målene skal prioriteres, hvorefter man kan udvælge et eller flere til at være årets fokuspunkt(er). For hvert miljømål, virksomheden ønsker at arbejde med inden for en klarlagt tidsperiode, lægges desuden en konkret handlingsplan for, hvordan målet skal opnås".

Der sættes desuden krav om, at miljøledelsessystemet skal evalueres og revurderes mindst én gang årligt.

"Ved evalueringen skal man kigge på målene for det foregående år og evt. justere både mål og handleplan - så miljøindsatserne er til at arbejde videre med", fortæller Kamilla From-Nielsen og afslutter:

"Når man går i gang med miljøledelsessystemet, vil jeg anbefale, at man lader være med at gøre det mere kompliceret end nødvendigt. Vælg at se miljøledelsessystemet som et redskab til at øge fokus på en miljømæssig og bæredygtig udvikling af virksomheden - samtidig med at der kan være en økonomisk gulerod i form af reducerede driftsomkostninger", siger hun.