'Ordet er Frit' skrives af et udvalgt panel. Det skrevne er udtryk for skribentens egen holdning.
Af Merete Myrup, Ernæringschef, Mejeri, Landbrug & Fødevarer
I Danmark skal vi have et klimamærke på vores fødevarer i 2025. Forarbejdet er i gang, og det er en spændende og udfordrende proces med mange diskussioner og svære spørgsmål.
Centralt er det dog, at de fleste danskere efterspørger informationer om varernes klimaaftryk. For fødevarevirksomhederne giver det også mening at bidrage med denne information; både for at imødekomme forbrugerne, men også for at have mulighed at vise forbrugerne, at de initiativer, man som producent har taget, faktisk har givet den konkrete fødevare fra virksomheden et lavere klimaaftryk end for eksempel konkurrenternes tilsvarende produkt.
I mejeribranchen bakker vi op om den kommende klimamærkning, men vi synes det er centralt, at forbrugerne – sammen med oplysninger om CO2-aftryk - også får information om de næringsstoffer, fødevaren giver. På den måde kan man se ’hvilken næringsværdi man får for det klimaaftryk, man sætter’. Alle de fødevarer, vi vælger, har jo et aftryk, så det giver god mening at være informeret om relationen mellem næringsstofindhold og klimaaftryk. Sat på spidsen er der jo forskel på hvad en liter letmælk og en liter cola kan tilbyde.
De fleste jeg taler med om dette, kan godt se min pointe, men fremhæver at information om næringsindhold jo allerede findes på vores fødevarer – i form af næringsdeklaration og et eventuelt nøglehulsmærke.
Men her kommer så udfordringen: Næringsdeklaration og nøglehul giver alene information om fødevarens makro-næringsstoffer! Makronæringsstoffer er: protein, fedt, kulhydrat (og alkohol), og dem er det som regel ikke et problem for danskerne at få nok af – tværtimod! Vitaminer og mineraler er mikro-næringsstoffer, og dem er der til gengæld sjældent information om via næringsdeklarationen – men det er netop mikro-næringsstofferne, der er udfordringen, når vi skal ændre vores kost i en mere klimavenlig retning.
Grøntsager og frugter indeholder rigtig mange gode mikro-næringsstoffer, men også en masse vand, så næringsstoftætheden er lavere i disse produkter. En kost, som hovedsagelig er baseret på grøntsager, frugt, kornprodukter og bælgfrugter, kommer derfor let til at indeholde for lidt af nogle vigtige mikro-næringsstoffer.
En videnskabelig gennemgang (1) af den meget omtalte, planterige ’EAT-Lancet planetary health diet’ viser netop et for lavt indhold af mikronæringsstofferne: vitamin B12, calcium, jern og zink. Denne kost blev ellers lanceret som et resultat af en større analyse af, hvordan vi som mennesker bedst tager vare på både klima og sundhed, men med hensyn til sundhed kom de så ikke helt i mål. Vitamin B12, calcium, jern og zink er hver især centrale for vores sundhed og kan fås ved at inkludere en moderat mængde animalske fødevare i kosten – netop som anbefalet i de danske kostråd.
At få danskerne til at spise grønnere er et af hovedformålene med klimamærknings-ordningen, men det er altså vigtigt at inkludere ernæringsaspektet.
Kilde: Beal et al. Estimated micronutrient shortfalls of the EAT-Lancet planetary health diet. Lancet Planet Health, vol. 7, March 2023.
