10 unge producenter samles i ny netværksgruppe om fremtidens fødevarer

Udviklingsvirksomheden Fomento har samlet en ny netværksgruppe med 10 unge fødevareproducenter med hovedfokus på at undersøge hvilke varer, fremtidens fødevareproducenter skal producere.

Hidtil har Frederik Petersens virksomhed Fomento beskæftiget sig med netværksgrupper inden for personligudvikling, karriereudvikling og vidensdeling, men nu skal der fokus på fremtidens fødevarer. 

I januar 2023 afholder Fomento derfor med Frederik Petersen som facilitator sit første netværksmøde i netværksgruppen Fomento Future Food.

Netværksgruppen består af 10 unge fødevareproducenter i aldersgruppen 25-40 år, som skal undersøge løsninger for fremtidens fødevarer.

Det skriver Fomento i en pressemeddelelse.

- Afsættet er, at vi skal blive klogere på dansk fødevareproduktion og de produkter som muligvis vil blive en del vores fremtidige økonomiske grundlag for produktionen af fødevarer, lyder det i meddelelsen.

- Ideen bag Fomento Future Food er opstået ud fra en stigende større social opmærksomhed på en plantebaserede og alternative afgrøder til fødevareproduktion fra vores virksomheder. Dette er dog stadig kun en social opmærksomhed og specielt her under folketingsvalget var der et stort fokus på denne gren af fødevareproduktionen. Dog mangler vi stadig løsninger, vi mangler afsætningsgrundlag, vi mangler viden på området og vi mangler et generelt bredere og større know how på området, udtaler Frederik Petersen.

- Vi skal ud at undersøge muligheder for afsætning, dyrkning, forarbejdning, produkter og muligheder og fremtiden. Det skal vi gøre igennem møder med relevante personer og virksomheder, besøg på virksomheder, sit and talks og faglige oplæg. Vi skal sparre med hinanden, dele erfaringer, blive klogere, blive mere innovative og selvfølgelig drikke en masse god kaffe, tilføjer Frederik Petersen.

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.