LandboNords medarbejdere samlede over 64.000 kroner ind til Knæk Cancer

LandboNord har sammen med resten af Danmark markeret uge 43 med at samle penge ind til kampagne mod kræft.

For femte år i træk har LandboNord markeret uge 43 med en stor Knæk Cancer-indsamling.

Medarbejderforeningen Nordlys formåede at indsamle 64.670 kroner til det gode formål.

Det er indsamlingsrekord for landboforeningen.

Det skriver LandboNord i en pressemeddelelse.

Beløbet blev samlet ind blandt andet ved et bidrag fra LandboNord og en intern bankoaften onsdag i uge 43, hvor LandboNords personaleforening Nordlys var vært i Brønderslev med bankospil, auktion og spisning.

- Det er dejligt at se, hvordan alle medarbejdere i LandboNord støtter op om et godt formål som Knæk Cancer. Medarbejderne bakker i høj grad op om at få arrangementet og indsamlingen til at blive en succes, siger formand for LandboNords personaleforening Nordlys, Karina Trier Rasmussen. 

- På vegne af LandboNords personaleforening vil jeg gerne sige kæmpe tak til LandboNord og alle andre bidragsydere; samarbejdspartnere, leverandører, lokale sponsorere og kollegaer. Tak for støtten i form af flotte præmier og bidrag til indsamlingen, siger hun.

Indsamlingen blev afsluttet lørdag, hvor beløbet blev overdraget til Knæk Cancer-indsamlingen.

Inklusiv bidraget fra LandboNord blev der med indsamlingsshow på TV2 samlet knap 117 millioner kroner ind til kræftforskning. 

/kold

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.