Seniorkonsulent: Er selskabsstiftelse løsningen på skattemæssige udfordringer?

Af seniorkonsulent, statsautoriseret revisor Palle Offersen, Patriotisk Selskab

Mange landbrugsvirksomheder er de seneste år blevet overdraget til drift i selskabsform. Men er det altid den rette løsning at omdanne dit personligt drevne landbrug til et A/S eller ApS?

I nogle tilfælde ja, men det er ikke altid tilfældet! Det er meget vigtigt, at du kender konsekvenserne ved en omdannelse, inden du beslutter dig.

Disse overvejelser skal du gøre dig

Du skal bl.a. være opmærksom på, at mulighederne begrænses, hvis der er negativ indskudskonto, eller hvis der er stillet sikkerhed med virksomhedens aktiver for privat gæld. Start med at undersøge, om disse udfordringer kan afhjælpes inden en eventuel omdannelse.

Hvis der er opsparede overskud eller betydelige skattemæssige avancer på f.eks. ejendommen, er det i forbindelse med omdannelsen nødvendigt at anvende reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse for at undgå, at der udløses udskudte skatter.

En betingelse for at anvende disse regler er, at der ikke må være negativ indskudskonto. Kontoen skal derfor udlignes, inden omdannelsen kan gennemføres, hvilket du kan gøre via overførsel fra en mellemregningskonto, beskatning af opsparede overskud, overførsel af gæld til privat eller indskud af private midler. I forbindelse med en omdannelse er der herudover nogle flere muligheder, idet stuehus og evt. aktier mv. kan indgå i omdannelsesbalancen og derved udligne den negative indskudskonto.

Hvis du har udfordringer med sikkerhedsstillelse med aktiver i virksomhedsordningen, er det ikke en løsning at omdanne til selskab, da det er ulovligt at stille sikkerhed med selskabets aktiver såvel ved stiftelsen som under den efterfølgende drift. Omdannelsen kan ikke gennemføres, hvis der indskydes aktiver, der er behæftede, og ved en efterfølgende sikkerhedsstillelse vil det blive anset for et ulovligt aktionærlån. Måske kan sikkerhedsstillelsen erstattes af sikkerhed i aktierne, men det kræver en konkret vurdering i den enkelte situation.

Hvornår kan en omdannelse være en god idé?

Som nævnt er det ikke altid en fordel at omdanne til selskab, men der er situationer, hvor du bør overveje det. Det kan f.eks. være, hvis du har aktiver uden for virksomheden, som du gerne vil indskyde, der kan udligne den negative indskudskonto.

En anden mulighed er kun at foretage en delvis omdannelse, så selve landbrugsdriften overdrages til et nystiftet selskab, og selskabet efterfølgende forpagter ejendommen af stifteren. 

Efterfølgende skal forpagtningsaftalen fastlægges således, at ejendommens drift stort set går i nul, og hovedparten af driftsoverskuddet placeres i selskabet, hvor opsparingen foretages. Alle hævninger fra selskabet skal herefter beskattes som løn eller udbytte. Denne model kræver omhyggelighed i forhold til panthaverne. Til gengæld kan indskudskontoen forblive negativ i den personlige virksomhed.

Skatten af sidst tjente krone (marginalskatten) er stort set den samme, uanset om overskuddet optjenes i et selskab eller i en personligt drevet virksomhed.

I et selskab er der også mulighed for at placere opsparingen i f.eks. aktier, hvilket du ikke kan i virksomhedsordningen.

Ulemper ved omdannelse til selskab 

Der er mange formelle selskabsretlige regler, du pludselig skal til at opfylde, hvis du omdanner til selskab; vedtægter, formel ledelse, offentliggørelse af årsregnskab mv. Herudover skal der være en klar adskillelse mellem selskabets og den private økonomi - og overholdes det ikke, kan det medføre nogle ubehagelige økonomiske konsekvenser som bøder og dobbeltbeskatning af hævninger.

Har selskabet underskud, er der krav om, at ledelsen skal finde en løsning på at dække den tabte kapital. Som hovedregel skal ejeren stille personlig sikkerhed, normalt med kaution over for selskabets bank- og kreditforeningsgæld, og der er ikke skattemæssigt fradrag for kautionstab. Der er derfor en betydelig personlig risiko forbundet med omdannelsen. Bemærk i øvrigt, at et underskud i selskabet ikke kan fradrages i personlige indtægter som f.eks. ægtefællens lønindkomst. Underskuddet kan alene fremføres til modregning i selskabets egne senere overskud.

Hvis ejendommen på et senere tidspunkt skal overdrages ved generationsskifte, skal du være opmærksom på, at et selskabs aktiver ikke kan overdrages med succession. Aktierne i selskabet kan godt overdrages med succession, men ejendommen kan ikke komme ud af selskabet uden salg og beregning af avanceskatter.

Sælges en landbrugsejendom af en person, kan avancen beskattes som kapitalindkomst med en marginalskat på 42 procent, hvis sælger træder ud af virksomhedsordningen i salgsåret. Ellers vil marginalskatten være ca. 56,5 procent, uanset om salget sker i virksomheden eller fra et selskab.

Ved beregning af ejendomsavancen på landbrugsejendomme er der en skattefri indeksering - fra 1993 til 2021 er den på ca. 78 procent. Denne indeksering er også skattefri for et selskab, men her bliver den skattefri gevinst beskattet, når den trækkes ud som udbytte/likvidationsprovenu fra selskabet, dvs. med en marginalskat på 42 procent. Det gælder også indekseringen, før ejendommen indskydes i et selskab, hvis der er tale om en skattefri stiftelse.

Ligeledes er avancen på stuehuset skattepligtig i et selskab, mens den er skattefri ved personeje, forudsat at landmanden selv bor i stuehuset. Herudover er den årlige beskatning for at bo i stuehuset som hovedregel væsentligt hårdere for en hovedaktionær, end hvis virksomheden er personligt ejet.

I det hele taget beskattes visse goder hårdere i et selskab end i en personligt ejet virksomhed. Eksempelvis er jagt på en privat ejendom skattefri, mens værdien heraf skal beskattes, hvis et selskab stiller den til rådighed for selskabsejeren.