SLF inviterede folketingspolitikere til høstmøde

SLF havde mandag 10. august 2020 inviteret lokalt valgte medlemmer af Folketinget fra de regeringsbærende partier til dialogmøde med repræsentanter fra landboforeningens bestyrelse. Socialdemokraterne Troels Ravn og Anders Kronborg samt Karina Lorentzen Dehnhardt havde taget imod invitationen, og fra SLF deltog Christian Lund, Berith Nissen og Flemming Skov. 

Christian Lund bød velkommen til "høstmødet" og indledte med at understrege, at det er vigtigt for SLF, at sikre god kontakt til Folketingets politikere. Det gælder såvel ved store møder, hvor medlemmerne kan møde politikerne, som ved mindre møder, hvor vi kan få en tættere dialog. 

Folketingsmedlemmerne var helt enige i, at det er nyttigt at mødes og få sat faglige ord på de politiske spørgsmål, der vedrører erhvervet. 

Allerede fra starten slog fødevareordfører Anders Kronborg dog fast, at socialdemokraterne ønsker og anerkender et stærkt landbrug med masser af gode jobs, men samtidig med at vi skal forfølge den "grønne dagsorden", som ligger i regeringsgrundlaget. 

Corona og Brexit 

Christian Lund indledte med at orientere om, at Corona og Brexit, samt det nye EU-budget, har og vil få stor indflydelse på landmændenes kommende indtjening, og han gennemgik derefter Landbrug & Fødevarers 17-punktsplan for at "genstarte" Danmark efter Corona-krisen.

Biogastilskud bør følge gyllen

Et af punkterne i 17-punktsplanen handler om fremme af biogasproduktion. Herunder gav Karina Denhnhardt udtryk for, at hun gerne så lokale landmænd som ejere af biogasanlæggene og ikke fremmede kapitalfonde. Flemming Skov mente, at det kan løses ved, at biogastilskud bør følge den forarbejdede gylle og ikke den producerede gas. Herved styrkes landmandens økonomi, og der kan bedre blive råd til investeringer i miljø- og klimatiltag på bedriften. 

Klimatiltag via eco-scemes 

Christian Lund var skeptisk over for, at den nye CAP-reform giver mulighed for at flytte 40 procent EU-midler over i søjle II i det nye EU-budget. Han forudser, at det giver øget fokus på nationale støtteordninger og dermed  konkurrenceforvridning. EU-støtten er vigtig for landmændenes økonomi, og blandt politikerne var der forståelse for, at en evt. omlægning af støtten skulle ske i Eco-schemes, hvor landmanden kan opnå tilskud ved klimatiltag, men pengene bliver i landbruget. 

Paragraf 3 og efterafgrøder 

Politikerne fik vist to film, hvor det fremgår klart, at de vedtagne love vedr. §-3 arealer og efterafgrøder ikke er hensigtsmæssige på alle jordtyper. SLF opfordrede til en mere nuanceret og fagligt begrundet vurdering af, hvad der er relevant på de enkelte bedrifter. På dette punkt fik SLF ikke meget medvind fra folketingspolitikerne. Ikke på grund af faglighed. Men fordi lovgivningen vedr. §-3 og efterafgrøder er en del af regeringspapiret. 

85 pct. realkredit til 1.-gangsetablering 

Berith Nissen præsenterede et forslag om, at unge 1.-gangsetablerede kan opnå 85 procent realkreditbelåning (i stedet for nu 60-70 %), med henblik på at unge kan opnå en relativt lavere rente- og afdragsbyrde de første år. Troels Ravn gav udtryk for, at han gerne så en bred diversitet blandt ejere af landbrug, og nævnte, at det kunne være relevant for Folketingets Erhvervsudvalg at høre om forslaget. 

Sværere at få udenlandsk arbejdskraft 

Berith Nissen opfordrede desuden MF’erne til at se på administrationen vedr. udenlandsk arbejdskraft i landbruget. Ca. 40 procent af medarbejderne kommer fra udlandet, og det giver problemer, når sagsbehandlingstid vedr. arbejdstilladelser og rejsetilladelser vedr. ferie er flere måneder. Karina Dehnhardt opfordrede til at kontakte ministeriet for at opklare, hvor hindringerne ligger. 

Økologi med udfordringer

Økologen Flemming Skov nævnte nogle af de aktuelle udfordringer for økologer. Reduceret norm for husdyrgødning, tilskud kommer ikke til tiden, og afgrødepriserne er nede på konventionelt niveau. Flemming Skov opfordrede politikerne til at give økologien ”en hjælpende hånd” på disse områder. Herunder foreslog han muligheden for bedre støtte til proteinafgrøder for at motivere landmænd i den rigtige retning vedr. afgrødevalg. 

Mødet sluttede med, at begge parter bekræftede, at det er en rigtig god idé at afholde denne type dialogmøder hvert halve-hele år, eller hvis der opstår et særligt behov.

"Samfundet er komplekst, og der skal tages mange hensyn for at finde en velafbalanceret vej frem. Og vi er indstillet på, at landbruget skal yde sit bidrag til dansk økonomi og den grønne dagsorden. Forudsætningen er dog, at vi hele tiden kan tjene penge på det, vi laver", sagde Christian Lund afslutningsvist.