Betalt indhold af Bayer Crop Science

Ekspertråd: Sådan undgår du udbyttetab til septoria

Septoria er den mest tabsvoldene svampesygdom i hvede, og den vender år efter år tilbage og plager de danske marker. Det er derfor vigtigt at sikre dine marker mod sygdommen, hvis du ikke vil risikere store udbyttetab.

Men hvordan sammensætter du en effektiv strategi mod septoria? Ivan Kloster fra Bayer deler nedenfor sine bedste råd til den vigtige fanebladssprøjtning.

Det er gennem den vigtige fanebladssprøjtning i stadie 39-45, T2, at du virkelig kan sætte ind mod septoria. Faktisk er fanebladssprøjtningen den vigtigste af alle svampesprøjtninger, da du herved opnår op til 50% af det totale nettomerudbytte ved svampebekæmpelse. Dette skyldes, at septoria er den vigtigste og mest ødelæggende sygdom i hvede, og får sygdommen først fat i din mark, kan det koste dig dyrt. Ivans bedste råd til at holde septoria fra døren er en forebyggende indsats samt en bred og langtidsvirkende løsning.

Sponsoreret Bayer Crop Science

Foto: Hvede angrebet af Septoria

Forebyggende indsats

Sygdommen spredes gennem regnplask, og den vil derfor ofte gøre sit indtog i marken efter 4-5 sammenhængende regnvejrsdage med regn over 1 millimeter. Fra planten er smittet, til symptomerne viser sig, går der typisk 21 dage. ”Hvis du har haft 4-5 dage med regn, bør du sprøjte umiddelbart efter for at være forebyggende”, anbefaler Ivan. ”Når først sygdommen viser sig på bladene er løbet kørt, og du vil have meget svært ved at behandle”. Men hvad bør du sprøjte med?

En bred og langtidsvirkende løsning

Når man behandler forebyggende er det vigtigt at anvende et langtidsvirkende middel, så effekten ikke mistes over tid. Herudover er en bred løsning at foretrække, så du i én og samme sprøjtning kan opnå effekt mod såvel septoria som andre svampesygdomme. ”Et sådant bredt og langtidsvirkende middel er for eksempel Propulse, der med aktivstoffet fluopyram er markedets nyeste SDHI-middel mod septoria. Propulse giver en stærk langtidseffekt mod septoria og har herudover også effekt mod meldug og bladplet”, udtaler Ivan. Han anbefaler at anvende Propulse i en blanding med Folicur Xpert, hvor dosis lyder på 0,5-0,7 l/ha Propulse og 0,2 l/ha Folicur Xpert. Ved at tilsætte Folicur Xpert beskytter du mod rust i rustmodtagelige sorter, og midlet har også effekt mod septoria, meldug og bladplet.

Dyrker du en hvedesort som for eksempel Informer eller Ekstase, der er mindre modtagelig overfor septoria, anbefaler vi, at du stadigvæk behandler forebyggende – blot med nedsat dosering.

Vær klar med en forebyggende, langtidsvirkende og bred løsning - på den måde kan du effektivt sikre dig mod udbyttetab til septoria i vinterhveden.

Emneord sponsoreret, Bayer Crop Science, septoria, hvede, svampesygdom, udbyttetab, svampestrategi

Betalt indhold af Bayer Crop Science

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.