Video: Det overrasker naboer, når de hører, hvad droner gør for landbruget

Det bliver godt modtaget, når Anders Andersen og kompagni fortæller naboer og byboer om noget på bedriften, der er teknologisk smart. Så skal de pludselig ikke forsvare landbruget, men forklare, hvad det går ud på.

- Så mødes vi ikke af negativitet, men de står med åben mund og polypper og hører, hvordan dronen kan lave tildelingskort, så vi kan sprøjte mindre, siger traktorfører Mikkel Frederiksen.

- Ja og jeg plejer at forklare, at vi gøder efter Robin Hood-metoden, hvor vi flytter gødningen hen, hvor der er mest brug for den, indskyder traktorfører Jens Peter Lundgaard.

Teknologi

De fortæller også gerne om, hvordan teknologien i traktoren holder styr på alt muligt og sikrer sporbarhed. Der er for eksempel vished for, at den halm, de leverer til Meliora Bio, ikke er sprøjtet med noget den ikke må være sprøjtet med. Halmen skal bioraffineres på anlægget i Kalundborg og foruden sprit laves om til fiber i canadiske burgerboller, uden at kunderne opdager, at brødet er groft, og flere andre stoffer.

Når folk hører, hvad teknologien kan hjælpe med, får de generelt et indtryk af, at landbruget faktisk tænker sig godt om og ikke bare pøser løs af det ene og det andet, som nogen uden for erhvervet har indtryk af.

Mange byboere arbejder selv med teknologi og kan sætte sig ind i, hvordan den gør gavn i landbruget til glæde for miljø, klima og biodiversitet.

- Det er vigtigt, at landbruget har et godt renommé, og derfor er vi jo også glade for at fortælle om de ting, vi faktisk gør for miljø, klima, biodiversitet og så videre. Det er en opgave, vi tager på os, både for vores egen skyld og for landbrugets som helhed, siger Anders Andersen.

Han peger på, at meget af det også er en del af deres ESG-rapport, de skal lave af hensyn til finansverdenen, og så er det bare om også at formidle det bredere ud.

Blomsterbrak

Han glæder sig, når der er positive tilkendegivelser fra omverdenen. Derfor har de på Sandagergaard også sået blomsterbrak i de marker, som de har været nødt til at tage ud til grønne tiltag.

- Det er der mange, der lægger mærke til, og så spørger de, om de må plukke en buket, og det må de jo gerne, forklarer Joan Andersen.

Havde det været en brakmark med græs, var der ikke mange forbipasserende, der havde lagt mærke til det, men blomsterbrak skaber opmærksomhed, især, når den er i fuldt flor. Og ud over blomsterne er der pludselig også sommerfugle, bier og andre nyttige insekter, som de ikke ellers så i så stor stil, så det virker nok.

Samfundet betaler

Anders Andersen har ikke nøjedes med de fire procent lovpligtige grønne tiltag, men er oppe på fem til seks procent brak, som ligger der, hvor han fik mindst ud af markerne, for eksempel kiler, hjørner med mere.

- Mange af os vil gerne levere biodiversitet, hvis vi får kompensation. Når samfundet betaler for det, de beder os om at gøre, når vi langt, siger han.

Og så bruger de jo mindre tid og brændstof på at køre rundt på småstykker.