To unge landmænd fjerner et led i kæden og slagter selv kyllinger

Fjerkræbranchen er en volatil branche, hvor det går hastigt op og ned. Det mærkede makkerparret Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe, der producerer økologiske slagtekyllinger i særdeleshed i 2022, hvor udsvingene i foderpriser og kyllingenotering var så voldsomme, at det slet ikke hang sammen rent økonomisk. 

De er typerne, der prøver at finde en vej ud af udfordringerne, og en tanke om selv at slagte, der havde rumsteret i baghovedet på dem en del år, fik ny energi. De ville slagte selv, så det ikke er det store slagteri, men dem selv, der styrer udbud og pris.

- Grossisten, der aftager vores oksekød, havde flere gange spurgt, om vi ikke skulle i gang med at sælge kyllinger til dem, og det er vi så begyndt på, siden vi kunne slagte selv i november, siger Andreas Barsøe.

Færre led

Grossisten er Spis min gris, som leverer til københavnske restauranter. Dalsgaard og Barsøe producerer årligt 200 stude, som leveres den vej. Spis min gris har blandt andet det princip, at dyrene slagtes ude på landbruget, og dermed slipper for den kedelige køretur til slagteriet.

- Når man leverer til en stor spiller på markedet, skal de nok tjene penge. Vi oplevede nogle fradrag i afregningen, vi fandt helt urimelige. Dialogen med Spis min gris er helt anderledes. Vi kører åbent regnskab med dem, så det bliver en fair deal, siger han.

Nikolaj Dalsgaard uddyber:

- Vi har en anden dialog med Spis min gris. Vi bestemmer selv, hvilket produkt, vi leverer. Der er ingen der fortæller os, hvilken race eller hvilken størrelse, det skal være, siger han.

De producerer nu en større kylling end før – en trekilos kylling – som ender på københavnske restauranter. Er de i København, kan de gå ind og smage, hvad kokken får ud af deres produkt.

- Det kan vi selvfølgelig ikke lade være med, siger Andreas Barsøe.

Læs også: Derfor er de kåret

Økonomi

Det handler også om økonomi. Ved selv at stå for alt fra kyllingen bliver sat ind, og til den er slagtet, skærer de nogle led væk. Fra kylling til kunde er der nu kun dem selv og grossisten, og dermed færre der skal dele fortjenesten.

- Det samarbejde vi har nu er mere inspirerende, økonomi er selvfølgelig også en del af det. Vi skal have max ud af det, før vi udvider. Det skulle gerne være win win, forklarer Nikolaj Dalsgaard.

Det har taget cirka et år at få slagtehuset op at stå. Hus er så meget sagt. Der er tale om en trailer på 12 gange 2,5 meter, som står bare 50 meter fra stalden, hvor kyllingerne opdrættes. Eller som de siger: Transporttiden er 30 sekunder.

Godkendelser

I løbet af det seneste år har der skullet en lang række godkendelser på plads fra myndighederne, ligesom de har været på kurser, så alle betingelser er opfyldt. I begyndelsen slagter de kun en gang om ugen, så der er stadig et stykke vej op til det antal kyllinger, de tidligere leverede til det store slagteri.

- Vi begynder langsomt, så vi kan lære at lave det gode produkt, og komme ud over systematiske begynderfejl, men det er meningen, at vi skal slagte hele ugen på sigt, siger de.

Åbenhed 

Nikolaj Dalsgaard og Andreas Barsøe er gamle landbrugsskolekammerater og drev egentlig hver deres gård. Men efter de var færdige som agrarøkonomer, begyndte de at samarbejde, og i dag driver de sammen virksomheden, som hedder Dalsgaard og Barsøe ved Haderslev. 

De lejer jorden af Andreas’ far Jeppe og Nikolajs svigerfar Kurt. Driftsselskabet, maskinerne, slagtehuset og dyrene er de fælles om. 

Siden starten har de ikke været blege for at takke ja til interviews og mediedækning, og de har såvel været med i reklamer for kyllinger som deltaget i programmet Kend din mad på DR. 

- Vi synes det er sjovt at være med, og det har bevirket, at mange kommer til os og spørger, om vi ikke kan producere det ene eller det andet, fordi de har hørt om os, siger Andreas Barsøe. 

De prøver at være ’moderne landmænd’, og såvel produktion som afsætning adskiller sig fra, hvordan flertallet af landmænd gør. Og så går de ikke i blå Kansas, griner de. 
Mudderkastning mellem økologer og konventionelle, gider de slet ikke.

- Det er der heldigvis også blevet mindre af, end det har været, siger Nikolaj Dalsgaard. 

Andreas Barsøe er i starten af 30erne og bor sammen med sin kæreste Louise og hendes søn Theo på 6 år. Nikolaj Dalsgaard er 35 år og bor sammen med sin kone Elise, og de har Agnes på 3 og Eskild på 0 år.

Seks hurtige spørgsmål til Fremtidens Landmand

Hvad er lykkedes godt?

- At vi har så meget som muligt selv at skulle have sagt. Vi trives ikke med et standardprodukt og en notering, der sættes en gang om ugen. Vi trives med, at vi kan skrue op og ned for produktionen af kyllinger og selv bestemme, hvad slutproduktet skal være. 

Hvad er slutproduktet så?

- Vi laver en kylling, der vokser 38 gram om dagen i 100 dage. Konventionelle laver en kylling på 34 eller 50 dage. For os er det spændende at se forskellen, og vi får en kylling med mere fedt og en anden saftighed ud af det.

Hvad var det sværeste ved at komme i gang?

- Det har krævet mere end forventet at etablere eget slagtehus. Fra man investerer i diverse udstyr, og til alt er godkendt, går der længere end forventet. Det er nemt at købe udstyr, men godkendelser, kurser og så videre er tidskrævende. 

Har det været en stor investering?

- Ja, det løber hurtigt op, fordi man opdager, at man lige skal have det og det også. Vi har investeret for et sekscifret beløb i slagtehuset. 

Har I lavet noget om undervejs?

- Vi var ved at investere i et meget større slagteri. Det kom vi væk fra, selv om vi havde lavet et kæmpe forarbejde. Vi kunne se, at det var ikke det, vi skulle, og så gik der et par år ekstra, før vi var færdige med det, vi har.

Har I en kæphest?

- Vi vil selv have prøvet de opgaver, som medarbejderne løser, på egen krop. Så ved de,  at de kan komme til os. Vi ved selv, hvordan man slagter kyllinger, selv om det ikke er os, men medarbejderne, der skal gøre det på sigt, Det er også vigtigt, at der er en god stemning blandt medarbejderne, for så glider arbejdet bare bedre. Det går vi meget op i.