Vind velkendt MF-traktor

Læsernes Traktor fra magasinet TraktorTech finder også vej til MF-dagene. Og du har mulighed for at vinde den.

I weekenden 17.-18. september afholder en gruppe af entusiaster MF-dage ved Tjele Gods i Midtjylland.

Blandt de mange udstillede traktorer vil et dansk traktormagasin også vise en lidt speciel traktor frem.

Magasinet TraktorTech har i en årrække haft en MF595 sammen med bladets abonnenter. Traktoren er gennem årene blevet restaureret af både læsere og hjælpsomme virksomheder.

På MF-dagene skyder TraktorTech gang i konkurrencen, hvor alle, der har et abonnement på magasinet, kan få mulighed for at vinde "Læsernes Traktor", som traktoren også kaldes i dens klumme i TraktorTech.

»Konkurrencen kører hen over efteråret, og vi trækker den heldige vinder på Agromek blandt vores abonnementer. Så på MF-dagene kan folk komme forbi og se traktoren, og selvfølgelig tegne et abonnement på bladet, hvis de vil være med i konkurrencen,« fortæller marketingansvarlig Camilla Andersen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.