Billig etablering af afgrøder med NoTill

»Vi har kun brugt 320 kr. pr. ha i maskinomkostninger til at eta-blere vårafgrøder i år - takket være Conser-vation Agriculture«.

Michael Bundgaard fra Klitgaard Agro har i de sidste 2-3 år praktiseret Conservation Agriculture (CA) efter mange år med et harvet system. Han glæder sig over, at CA ikke kun er bedre for jord, biodiversitet, natur, miljø og klima, men også sparer ham for mange udgifter. Især på maskiner og brændstof.

»I år har vi i gennemsnit kun brugt 320 kr. pr. ha. i maskinomkostninger (inkl. brændstof og arbejdskraft), til at etablere vårafgrøderne. Det dækker en sprøjtning og en direkte såning med Horsch Avatar. I enkelte marker er vi endda nede på 240 kr., hvor vi er mest effektive. Brændstofforbruget er helt nede på 6-10 liter pr. ha for at etablere en afgrøde. Og når der ikke harves eller pløjet, bevares vandet i jorden«, siger han.

Tidligt i gang i foråret

»Vi kom tidligt i gang 2. februar med at køre gylle. Pga. det våde efterår fik vi ikke sået al vintersæden. Så vi skulle så 1.500-1.600 ha med vårafgrøder mod normalt 800 ha. Noget af jorden var meget hård, fordi der ikke har været frost. Nogle steder var den gode jord klappet sammen, og der stod 10-15 cm vand i huller, så dem skulle vi have i gang igen. Vi startede med at overfladedræne lavningerne, og så grubbede vi dem før såning«, fortæller Michael Bundgaard.

Faktaboks

Michael Bundgaard:

  • Driver Klitgaard Agro på 2.200 ha ved Hals i Nordjylland med sin far Anders B.
  • Dyrkningssystem: Conservation Agriculture med no-till, maks. plantedække, varieret sædskifte og faste kørespor.
  • Afgrøder: Vinterraps, vinter- & vårhvede, vårbyg, rajgræs, grynhavre, rug, hestebønner.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.