Dårlig start på frøhøsten

Halvdelen af kørvelfrøene lå på jorden efter høst. Også rødsvingel tabte en del.

Det har været en trist og udfordrende start på høsten. Regn og blæst har drillet os«, fortæller Gustav Rabølle.

Det første, han har høstet, er kørvelfrø. Men det blæste meget i ugen op til høst, og da de var færdige med at høste, lå 50 pct. af frøene på jorden.

»Det har nok kun givet indeks 40-50. Så det har været en rigtig trist start«, siger han.

Derefter prioriterede han direkte høst af rødsvingel, selv om engrapgræs blev skårlagt for tre uger siden.

»Rødsvingel dryssede, selv om sorten Maxima ikke er spildsom. Men den havde været meget tvemoden, så der blæste en del frø af, nok 2-300 kg pr. ha. Vi høstede kun 1.600 kg råvare pr. ha, normalt giver sorten to ton. Så jeg mangler 2-3.000 kr. pr. ha i rødsvingel og 10.000 kr. pr. ha i kørvel. Det er så ærgerligt. Især fordi afgrøderne stod godt. Så er det ekstra ærgerligt at tabe så meget pga. vejret«.

Tre uger på skår

Gustav Rabølle satser på, at engrapgræs er høstet i week- enden, fortalte han i onsdags.

»Jeg er fortrøstningsfuld, selv om det har været lagt på skår i tre uger. Der er ikke kommet meget regn og ingen slagregn. Jeg forventer middeludbytte«.

Skorzonerrod er også blevet skårlagt og høstes i næste uge. Og hvidkløver sprøjtes ned i weekenden, skårlægges efter 4-5 dage og høstes efter endnu 5 dage.

Faktaboks

Gustav Rabølle

  • Driver Eskebækgaard med sin far v. Rudkøbing, Lange-land. 300 ha (JB 6-7 + 4-5) plus 150 ha pasningsaftale.
  • Dyrker havefrø (spinat, skor-zonerrod, roefrø, kørvel, pur-løg), rødsvingel, hvidkløver, engrapgræs, hvede, vårbyg.
  • Jorden pløjes og harves.
  • Udfordring: Agerrævehale.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.