Der er nu dybe tørke-sprækker i lerjorden

Regn nu vil kunne redde en rimeligt god avl på Langeland - men flere afgrøder er tørkepåvirket.

Det tegner til en rimelig god avl i mange afgrøder lige nu, men det kræver, at vi snart får noget vand. Det er meget tørt. Især hveden har nu tørkepletter, og planterne begynder at krølle i bladene. Og der er store, dybe sprækker i lerjorden - i pløjelagets dybde«, fortalte Gustav Rabølle i tirsdags.

»Heldigvis melder vejrudsigten nu om regn og koldere vejr, så det hele ikke damper af«.

Status på afgrøderne

»Spinaten står rigtig godt. En tår vand vil dog være mere end kærkommen. Hvis der kommer regn nu, er der udsigt til en rigtig god høst. Men den mangler vand for at nå i mål«, siger Gustav Rabølle.

Også havefrøafgrøden kørvel står godt. Den er kommet vanvittig godt efter det - efter en dårlig start. Derimod lider roefrøene voldsomt under den manglende vand. Bladene er helt blege, fortæller han.

Skorzonerrod har han ikke rigtig en fornemmelse af, da det er første år, de høster den. Så han er meget spændt på, hvad den kommer til at give.

Tegn for frøhøst

»Frøgræsset står egentlig godt, og vi har luget de fleste fremmede græsser væk. Der er kun lidt agerrævehale tilbage. Det første engrapgræs og rødsvingel er begyndt at støve nu. Og så siger man, at der er ca. 35 dage til høst - så det er 10. juli«, fortæller Gustav Rabølle.

Han er færdig med at radrense spinaten anden gang. I alt har han radrenset 250 ha - også for andre. Nu går han så i gang med at svampesprøjte spinaten - den skal have fire gange i alt. Roefrø og skorzonerrod er svampesprøjtet en gang og skal have en gang mere, mens kørvel er afsluttet.

Faktaboks

Gustav Rabølle:

  • Driver Eskebækgaard med sin far v. Rudkøbing, Lange-land. 300 ha (JB 6-7 + 4-5) plus 150 ha pasningsaftale.
  • Dyrker havefrø (spinat, skor-zonerrod, roefrø, kørvel, pur-
  • løg), rødsvingel, hvidkløver, engrapgræs, hvede, vårbyg.
  • Jorden pløjes og harves.
  • Udfordring: agerrævehale.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.