Digitale markvandringer er blevet et hit

Covid-19 har sat en stopper for årets forsøgsfremvisninger. Vkst giver sine medlemmer en digital rundvisning i forsøgene.

Normalt er landboforeningernes fremvisning af årets forsøg i marken en begivenhed, som tiltrækker mange planteavlere.

Sådan bliver det ikke i år. Det har covid-19 sat en stopper for.

Hos Vkst har man derfor tænkt alternativt og lavet en video, hvor det mest interessante fra forsøgene bliver præsenteret. Dermed kan medlemmerne sætte sig til rette bag computeren og få en virtuel rundvisning i de mange forsøgsparceller på Grønt Center på Lolland.

Videoen er en naturlig opfølgning på den succes, som Vkst har haft med at lægge små ugentlige videopræsentationer på nettet, så medlemmerne kan få en hurtig indføring i de mest aktuelle emner i planteavlen.

Det giver et overblik og faglig ajourføring, men det rummer ikke det sociale aspekt, som gør markvandringer og forsøgsfremvisninger til noget særligt. Derfor får forsøgsfremvisninger og markvandringer forhåbentlig come back til næste år.

Hvis der havde været forsøgsfremvisning på Grønt Center i år, så ville de besøgende ved selvsyn kunne se, at afgrøderne står fantastisk godt - ligesom de ved selvsyn kunne se nogle af de ting, som her bliver viderebragt på billedform.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.