Olieræddike. Arkivfoto.En biomasse på markerne, der er mindst 0,5 i NDVI-indeks - målt med satellit og drone. Det er kravet i Landbrugsstyrelsens nye pilotprojekt, hvor otte landmænd skal afprøve forskellige mere fleksible metoder til at opfylde efterafgrødekravet.
»Formålet med projektet er at teste en regulering, der giver mere fleksibilitet til landmanden, som i projektet selv kan bestemme såfrister og vælge de afgrøder og efterafgrøder, der skal sås. Der er stort set kun en regel i projektet. nemlig at godt landmandsskab skal sikre, at landmanden når op på et NDVI på markerne på 0,5 i sidste halvdel af oktober. Kravet på 0,5 svarer til en pænt udviklet efterafgrøde i efteråret«, fortæller Philip Brask Madsen fra Landbrugsstyrelsen.
Bælgplanter er ikke med
Forudsætningen er dog, at udvaskningen af kvælstof ikke øges. Derfor er det i projektet ikke tilladt at dyrke majs, vinterraps, varig græs, fodergræs i omdrift, kløvergræs, bælgplanter og efterafgrøder med bælgplanter. Landbrugsstyrelsen mener, at disse afgrøder øger risikoen for merudvaskning af kvælstof.
»Vi er godt klar over, at mange gerne vil afprøve N-fikserende arter i efterafgrøder. Men vi har været nødt til at finde en balance, der både tilgodeser det faglige og lever op til de juridiske regler, som pilotprojektet er underlagt«, siger Philip Brask Madsen.
I projektet tages planteklip og N-min analyser, så sammenhængen imellem biomasseværdi og optagelse og udvaskning af kvælstof kan følges.
Pilotprojektet omhander kun kravet om pligtige og husdyrefterafgrøder - ikke de måltrettede eller MFO.
Spændende muligheder
Karen Linddal Pedersen, chefkonsulent, Patriotisk Selskab, hilser pilotprojektet velkommen. En gulerod er bedre end pisk og meget bedre end det nuværende datoroderi, mener hun.
»Muligheden for at bruge frøudlæg som efterafgrøde efter høst af dæksæd er særlig interessant, ikke mindst, at man også må gøde og sprøjte udlægget i efteråret. Som reglerne er i dag, må frøudlæg kun bruges som MFO - ikke i de andre efterafgrøder. Og som MFO må det ikke gødes og sprøjtes«.
Karen Linddal mener også, at spildkorn og ukrudt er fint at få afprøvet, da det kan være en god mulighed i de år, hvor høst og efterår er meget våde, så man ikke kan nå at så efterafgrøder eller tidlig sået vintersæd rettidigt.
»Spildkorn og ukrudt giver en sikker fremspiring hvert år, og kan sagtens lave et tæt grønt tæppe i marken - f.eks. efter en helt overfladisk harvning«, siger hun.
Faktaboks
5 oplagte muligheder at afprøve i pilotprojektet:
- Fleksible datoer: I pilotprojektet er der ingen såfrister, og det åbner op for at afprøve forskellige såtidspunkter for efterafgrøder og vintersæd.
- Udlæg: Det er oplagt at teste, om udlæg af frø lagt ud i vårbyg kan få stor nok biomasse i udlægsåret efter høst af dæksæd. Samtidig må udlægget sprøjtes og gødes i efteråret.
- Spildkorn og ukrudt: Det er i projektet muligt at opfylde biomassekravet alene med spildkorn og ukrudt. Spørgsmålet er, om det er nok til at dække marken og blive kraftig nok.
- Andre efterafgrøde-arter: Det er muligt at teste andre arter af end de lovlige. Dog ikke N-fixerende arter.
- Alternativer: Brak og energiafgrøder må også bruges - ligesom i de nuværende regler for alternativer til efterafgrøder.
Kommentarer