Årets mest sælgende

Traktorer omkring 200 hk fylder igen solidt i toppen af traktorstatistikkerne.

De store traktormærker har nogle rigtig blockbuster-modeller, der igen og igen gør sig godt, når man ser på, hvad der bliver indregistreret af traktorer i Danmark.

Ligesom sidste år efter årets første ni måneder er Case IHs Puma 240 CVX den mest indregistrerede traktormodel i Danmark. Med 60 indregistreringer er den endda solidt over sidste års niveau med 40 styk dengang.

På andenpladsen kommer Fendt 724 med 44 styk - og dermed hele 20 indregistreringer over sidste års niveau.

John Deeres 6R-familie indtager både tredje og femte pladsen med 6250R med 28 styk som nr. tre og 6215R med 24 enheder som nr. 5. Imellem der ligger New Hollands T7.270 med 26 stk. - faktisk noget under sidste års niveau på samme tid.

Store mærker i top

Ovenstående stilling blandt de foretrukne modeller kan også let læses, når man ser på, hvilke mærker der har indregistreret flest nye traktor.

Som sidste år er Case IH igen i front på det her tidspunkt af året med lidt over 20 pct. af markedet for landbrugstraktorer.

John Deere ligger i hælene på Case IH med knap 19 pct., mens New Holland på tredjepladsen med 17 pct. af markedet er tæt på konkurrenterne.

Totalmarkedet til og med oktober er sunket med syv procent – fra 1.258 enheder sidste år til 1.170 enheder i år.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.