Överum-plov i nyt intelligent design

Överums kendte CX-plov opgraderes til næste generation. Den er blevet stærkere og lettere.

Svenske Överum, der i 1995 introducerede Överum CX-ploven, er på vej med den næste generation, Överum CX2. Det er som forgængeren en tre- til fem-furet liftophængt vendeplov i mellemklassen til traktorer med op til 160 hestekræfter. Men den har blandt andet fået en anden rammekonstruktion, så den er blevet stærkere og lettere.

Den nye ramme er en smidig konstruktion i højstyrkestål, som ifølge producenten er 40 procent stærkere end hidtil. Det reducerer vægten på ploven samtidig med, at styrken og holdbarheden er øget. Resultatet er en åben konstruktion med masser af plads til, at planterester kan passere. Antallet af svejsninger på rammen er reduceret, og alle komponenter boltes nu på med hærdede bolte, hvilket giver en enkel og stærk rammekonstruktion og gør CX2 ploven fleksibel.

Overførslen af kræfter fra traktoren til CX2-ploven og justeringen af den forreste fure sker med nye komponenter støbt i højkvalitets-stål, som har stor holdbarhed og gør det muligt at lave et ’smart’ design. I designfasen har det givet større frihed til at tilpasse dimensionerne meget præcist til de aktuelle belastninger de forskellige steder i konstruktionen.

Furebredden er justerbar i fem trin fra 14 til 22 tommer (35 til 55 cm) mod tidligere tre trin fra 14 til 18 tommer. Justeringen sker via en række af huller til hver underplov.

Faktaboks

Överum CX2

  • Valgfri under- eller overvending.
  • Stenudløsning som springbolt eller hydraulisk.
  • Nogle kan kan forlænges med en ekstra fure.
  • Lanceres fra årsskiftet 2018.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.