5 nyheder som prægede august

1. Selvkørende Valtra sætter rekord i sneen

Traktorproducenten Valtra har sammen med dækproducenten Nokian sat en ny verdensrekord i snerydning med en selvkørende traktor. Det lykkedes for den autonome Valtra at rydde sne med en hastighed på helt præcis 73,171 km/time.

Traktoren var en ubemandet udgave af Valtra T254 Versu monteret med dækkene Nokian HakkaPellitta TRI.

2. Der venter en masse godt på Agromek    

Trods tørke og lidt mat stemning i branchen netop nu kan du forvente en masse maskiner og andet godt på årets Agromek i november.

»Vi kan se, at flere og flere haller nu nærmer sig fuldt hus. Interessen for at udstille er stor, og med over 470 udstillere og 41.000 solgte nettokvadratmeter ligger vi på samme niveau som på samme tid for to år siden ved seneste Agromek«, siger Agromeks direktør, Claus Hermansen.

3. MF vil også køre på biogas

Massey Ferguson er drejet ad samme spor som New Holland og arbejder på nuværende tidspunkt ihærdigt på at lancere en traktor, hvor dieselolien bliver udskiftet.

Selve traktoren vil ifølge flere kilder blive bygget over MF 7700-serien. Ifølge den franske avis, La France Agricole, har bl.a. brint været overvejet, men Massey Ferguson går ifølg avisen på nuværende tidspunkt efter biogas som drivmiddel.

4. Slut med vægtafgift på traktorer 

Den mikroskopiske afgift på traktorer og påvængsvogne bliver nu fjernet.

Afgiften, der ligger på 61,85 kr. årligt for godkendte traktorer og 41,25 kr. for påhængsvogne, bliver opkrævet to gange årligt og er et godt eksempel på bøvl og besvær i afgiftssystemet, mener skatteminister Karsten Lauritzen (V), som nu fjerner den.

»Man bør ikke have en afgift på traktorer, ligesom man ikke har en afgift på tømrerens hammer«, siger ministeren.

5. Farven, du ikke regnede med

I løbet af august blev der skabt en mindre dille med at sende billeder ind til redaktionen med særligt farvede traktorer. Først havde vi to MF i sort ’Black Beauty’-version. En af de mange anderledes farvede traktorer var en New Holland fra Lykke Smeden, som har leveret fire grønne New Holland-traktorer til juletræs-folket. Nok ikke lige de blå fans favorit-farve...

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.