Bedre maskinøkonomi: Få styr på timeforbruget

Det har været en tommelfingerregel, at kunne man øge bedriften og dyrke flere hektar, kunne man fortynde og nedbringe sine maskinomkostninger over tid.

Men nu viser et nyt studie, lavet af VKSTs maskinkonsulent Søren Geert-Jørgensen, at det ikke er tilfældet.

Større bedrifter har i gennemsnit lavere maskinomkostninger pr. hektar, men kurven flader ud med stigende bedriftsstørrelse.

»I mange år sagde vi, at det flader ud ved 500 hektar, men nu er det ved 700-800 hektar. De lavesthængende frugter, der er lettest at plukke, ligger samtidig først på kurven. Maskinomkostningerne stiger primært på grund af et højere lønniveau samt en teknologisk udvikling, der betyder højere priser på nye maskiner. Får man derfor ikke udnyttet maskinerne og medarbejdere til deres fulde potentiale, betyder det over tid højere omkostninger, også på de større bedrifter«, forklarer Søren Geert Jørgensen.

Det bekræftes af en beregning af lønomkostningernes andel af maskinomkostningerne, som alt andet lige viser, at jo mindre antal hektar, der dyrkes, desto større andel af de samlede udgifter udgør arbejdslønnen.

I de seneste fem år er timelønnen generelt steget fra indeks 100 til indeks 110.

20-25 procent

Noget, der yderligere kan mudre billedet, er de ufordelte timer, der ikke er knyttet til en bestemt afgrøde, men bruges på f.eks. ufordelte traktortimer, læssearbejde, såning af efterafgrøder, slåning af MFO-brak, stensamling og vedligehold af dræn.

De ufordelte timer kan i visse tilfælde udgøre op til 20-25 procent af timeforbruget.

»De ufordelte timer tæller forholdsvis meget, for der er jo betalt løn for dem, og når lønandelen trækkes ud, er der meget lille forskel på maskinomkostningerne uanset størrelsen på det areal, der dyrkes«, påpeger Søren Geert-Jørgensen.

Han gør dog også opmærksom på, at alt andet lige udgør ejeraflønningen en større andel på de mindre bedrifter. På mindre ejendomme ses også eksempler på meget få spildtimer, fordi en del opgaveløsning lejes ind.

»Vi oplever, at timeregistrering ofte er en øjenåbner. Det kan være en god måde at blive klogere på, hvor ens udfordringer er«, siger han

Spild ikke tiden på vejen

Transport og beliggenhed er også væsentlige faktorer, der påvirker maskinomkostningerne.

»Her skal man virkelig være skarp på forudsætningerne, når man regner på en ny forpagtning eller et tilkøb. Det påvirker for eksempel sæsonkapaciteten markant, hvis mejetærskeren skal fem eller syv procent af tiden på vejen i stedet for to-tre procent. Man kan risikere at skyde sig selv i foden, hvis man ikke tænker sig om«, forklarer Søren Geert-Jørgensen.

Maskinfællesskaber kan også være aktuelle, hvis en række forudsætninger er opfyldt: Man skal ’klikke’ godt sammmen og kunne bruge hinandens knowhow. Arronderingen skal forbedres markant. Det skal være muligt at opnå mandskabsmæssige rationaliseringer.