Dal-Bo får ny formand og skifter direktøren

Efter rekordregnskab og pæn vækst er det tid til en ny profil, lyder meldingen.

Dal-Bo har netop fået ny bestyrelsesformand i ledelseskonsulent Anja Plougmann, og en af de første gerninger er jagten efter en ny direktør.

Tromleproducentens hidtidige adm. direktør Jens Chr. Hundahl er nemlig stoppet efter aftale mellem parterne.

Ifølge Kaj Pedersen, selv mangeårig direktør og ejerleder i virksomheden og medlem af bestyrelsen, sker skiftet efter gensidig forståelse om, at Dal-Bo har brug for en ny profil.

»Vi har fået ny formand, og hun har nogle idéer om fremtidig strategi. Bestyrelsen er enig om, at Dal-Bo får behov for en anden profil, og at det sker i fælles forståelse med Jens Chr. Der er ikke klappet med nogle døre«, siger Kaj Pedersen, som sammen med resten af ledelsen hjælper til i en overgansfase, inden en ny direktør forventeligt er på plads i løbet af efteråret.

Fratrædelsen kommer som overraskelse for omverdenen efter, at Dal-Bo under Hundahls ledelse tidligere på året kunne præsentere selskabets bedste regnskabsresultet nogensinde, samtidig med at der var udbredt optimisme om fremtiden.

»Vi havde et rigtig godt Agritechnica med mange besøgende, emner og ordrer. Her, hvor vi er sidst på forårssæsonen, har vi fortsat en god ordrebeholdning, som er bredt spredt ud over vores markeder og produkter«, lød det i april fra Jens Chr. Hundahl i en kommentar på landbrugsavisen.dk.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.