Diesel i hård kamp mod CO2-neutralt EU

Lugten. Lyden. Trækkraften.

For teknikentusiaster er der meget lidt, som kan hamle op med dieselmotoren. En arbejdshest i landbruget gennem snart 100 år og et fabelagtigt stykke teknik målt på moment og moderne ingeniørkunst.

Men dieselmotoren har et problem: Den forurener. Ganske vidst kun en brøkdel af, hvad den gjorde for år tilbage, men stadig så tilpas meget, at diesel får svært ved at hamle op med teknologier, der står og tripper på sidelinjen, og som vil have lettere ved at overholde ’Paris-aftalen’.

Den aftale, som forpligter EU til at reducere sine drivhusgasser med 40 pct. frem til 2030 og som har fået EU til at udstikke langsigtede mål mod at blive CO2-neutral i 2050.

CO2 udledning skal ned

»To-tre pct. af hele verdens CO2-udledning kommer fra off-highway maskiner, bl.a. entreprenør- og landbrugmaskiner. Det er ret meget. Derfor er der et behov for at mindske udledningen af CO2 fra disse maskiner«, fortæller Alvaro Sousa, teknisk direktør i Keyou GmbH.

Keyou er en ung virksomhed fra 2015, som arbejder med forbrændingsmotorer, men vel at mærke motorer, der kører på brint. I øjeblikket er virksomheden ved at kalibrere sine tre første brint-motorer til lastbiler i 18 og 40 ton-segmentet, men har allerede taget sigte på off-highway segmentet.

Stort potentiale i brint

Brintmotoren ligner på overfladen en motor, som kører på bio- eller naturgas, men den er væsentlig anderledes. For eksempel er temperaturen i forbrændingskammeret meget lavere, hvilket betyder, at der stort set ikke udledes nogen NOx-partikler. Tændingssystemet er ligeledes anderledes og ekstremt vigtigt på motoren, for at undgå fejltænding.

»Brint har et kæmpe potentiale, fordi vi derved kan leve op til EUs maskinstandarder for at være CO2-neutral. Kravene er, at maskinen enten skal være uden motor eller udlede mindre end 1,0 gram CO2 pr. kilowatt. Vi opfylder sidstnævnte«, fastslår Alvaro Sousa.

Han bakkes op af Joanna Richart, udviklingsdirektør i den engelske virksomhed Intelligent Energy. Hun arbejder også med brint, men i form af brændselsceller frem for brint i en forbrændingsmotor. Hun anerkender, at brint er særdeles miljøvenligt målt på emissioner, men:

»Man skal blot huske på, at brint ikke er en energiressource, men en energibærer. Det koster omkring 33 kilowatt-timer at producere ét kg brint, og kommer strømmen fra et kulkraftværk, er dieselmotoren langt mere miljøvenlig. Brint skal fremstilles af grøn energi«, påpeger Joanna Richart.

Priser endnu for høje

En anden af dieselmotorens konkurrenter er som udgangspunkt også miljøvenlig, hvis det lades op af grøn energi.

Batterier har længe været udset til at erstatte en del af de fossile brændstoffer, men 100 pct. elektrisk drevne maskiner i entreprenør- og landbrugssektoren er p.t. ikke en mulighed. Teknologien er ganske enkelt ikke moden til de brancher endnu, mener flere kilder, der i stedet ser hybrid-maskiner som et bedre alternativ p.t.

Samtidig er prisen fortsat høj på batterier.

»Det er ingen hemmelighed, at batterier fortsat er dyre, selv i bilbranchen. Landbruget er et nicheområde i et nicheområde, så her vil batterierne være endnu dyrere«, siger David Flaschenträger, teknisk direktør hos batterivirksomheden Quantron AG.

Han tilføjer, at de første el-drevne lastbiler er begyndt at køre rundt på vejene. Én el-lastbil koster det samme som tre konventionelle.

På brintsiden er man også udfordret på pris.

»Udfordringen med brændselsceller er, at der ikke er en masseproduktion endnu. Derfor er prisen høj. For brintmotoren gælder det, at den ikke er dyrere end en traditionel motor. Men opbevaringen af brinten er væsentlig dyrere - omkring 50 pct. af maskinens pris,« siger Joanna Richart.