ArkivfotoForsuring af vintersæd overvejes lige nu som en af vejene til at sænke emissionerne fra landbruget i den nye landbrugsreform i EU. Hvis det bliver et virkemiddel, lægges der op til at landbruget skal kompenseres.
Hos maskinstationernes brancheforening DM&E opfordrer man til, at pengene i så fald går direkte til landmændene for at få udført arbejdet og ikke som tilskud til investering i maskinerne.
Frygten er nemlig, at kontant teknologi-støtte vil forvride markedet. EU-tilskud har pr. definition været øremærket landbrug og kan derfor ikke gives til maskinstationer uden landbrugsjord, som ellers oftest vil udføre opgaven med forsuring.
»Ved direkte kompensation til landmanden, f.eks. pr. hektar eller pr. kubikmeter vil alle investere på lige vilkår. Prissætningen bør tilpasse sig efterspørgslen«, siger chefkonsulent Henning Sjørslev Lyngvig, DM&E Agro.
Dansk klimaindsats
Baggrunden for, at der i Danmark i øjeblikket er en diskussion om markforsuring, skal findes i EU’s klimapolitik.
Når EU’s næste landbrugsreform løber fra 2021 og til og med 2027 – CAP’en – så skal medlemsstaterne reducere udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i den ikke-kvoteomfattede del af økonomien, som populært kaldes ”biler, bønder og boliger”.
Her kan de enkelte lande vælge deres egne indsatsområder, og her kommer markforsuring ind i billedet, som et af de mulige virkemidler brugt i dansk landbrug.
Maskinstationerne vil som sådan ikke blande sig i, hvilke virkemidler der vælges. Omvendt arbejder DM&E netop nu på, at en evt. kompensation ikke bliver konkurrenceforvridende.
Gammelkendt problem
Henning Sjørslev Lyngvig minder om, at der tidligere har været miljøteknologi-ordninger med EU-midler, hvor der kun kunne søges tilskud til anlæg med markforsuring, hvis man selv havde et større jordbrug.
»Konsekvensen var, at maskinstationer uden jord skulle konkurrere med de landbrug og maskinstationer, der kunne opnå tilskud på baggrund af eget jordbrug. Det var konkurrenceforvridende og ikke hensigtsmæssigt«, mener han.
Kommentarer